Sådan kommer jeg rundt med to små børn

Mens jeg deltager i min egen lille enmandsvalgfest solidt plantet i sofaen, kan jeg samtidig tjekke ind og sige hej på bloggen.

I dag skal det handle om, hvordan jeg kommer rundt med to små piger alene. Kasper har for det meste bilen, så vi her hjemme er overladt til de manuelle køretøjer. Og det passer mig glimrende. Jeg er ikke rigtig en biltype. Kun når jeg sidder på passagersædet – dér er jeg til gengæld ret meget en biltype. Kender I det?

Vi var – inden lillesøsters ankomst – meget i tvivl om, hvordan jeg bedst ene og alene skulle komme rundt med to små piger. Jeg er ofte på farten inde i byen, ind og ud af elevatorer, metrotog og busser, op og ned ad kantsten osv.

Skulle vi anskaffe os en søskendevogn, et søskendesæde eller et ståbræt? Det gav ret hurtigt sig selv, at vi ikke skulle have en søskendevogn, fordi hjemmets tumling sjældnere og sjældnere gad sidde i en klapvogn. Derfor valgte vi et skateboard (ståbræt) til vores OrbitBaby, som i øvrigt kan transformeres til en ret så cool søskendevogn, hvis man skulle have de behov. Se selv her. Og jeg må indrømme, at selvom jeg er glad for vores beslutning om skateboardet, så kunne jeg fra tid til anden se en kæmpe fordel i at smide begge girls i en vogn. Dels fordi en treårig sagtens kan blive træt i benene af at stå for længe, og dels fordi hun – selvom middagsluren er droppet for længst – sagtens kan trænge til en kort lur, når vi er på tur i flere timer.

Men tilbage til vores løsning, nemlig skateboardet, som muligvis er det mest geniale ved hele vognen. Og her må jeg indskyde, at det ikke passer helt. Jeg er nemlig allermest glad for 360 graders-systemet, som jeg skrev lidt om her, men som jeg uddyber i et helt andet indlæg. Boardet klikkes let af og på barnevognens hjul og kan sidde i begge sider efter behov. Og da det sidder ude i siden, risikerer man ikke konstant at støde ind i brættet med skinnebenene, når barnevognen skubbes. Et issue, som jeg ved, at flere af mine veninder har haft med de traditionelle midterjusterede boards. Desuden har Orbit-boardet et fint og cool look og ligner faktisk et klassisk skateboard i træ i modsætning til de mere traditionelle sorte i plastic. Og bedst af det hele, set fra morens synspunkt, boardet generer ikke, når man skal rundt med vognen. Den er ligeså nem at navigere med, selvom vognen skal drejes hurtigt om egen akse.

Et lille tip her fra. Hvordan kommer I rundt med flere små børn?

Læs mere om skateboardet her.

Kh, S

IMG_2764IMG_2780 Blommens fusser med girly og selvvalgte sandaler fra Bundgaard.IMG_2789 IMG_2792Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

2 Comments

  • Stine 19. juni 2015 at 11:30

    Hmmm det er ret smart… Vi venter nr.2 til oktober, og jeg er ret meget i tvivl om transportmulighederne, da min mand også smutter med bilen om morgenen 🙂 Mest det med at få afleveret og hentet i institutionen, som altså er et stykke væk. Godt nok har vi en ladcykel, meeen som jeg husker det, er det ikke en cykel, jeg er mest klar til at hoppe på efter fødsel!
    I øvrigt kan jeg ikke huske, om du har skrevet det, men har i en større sovevogn hjemme til lillesøster, eller satser i udelukkende på at have hende i barnevogn, sålænge hun passer i kassen? Endnu et tvivlspørgsmål her på matriklen 🙂

    Reply
    • Plummum 19. juni 2015 at 12:42

      Spændende med familieforøgelse til oktober:) Vi har en Odder til altanen, men har faktisk endnu ikke haft behov for den derude. Tror dog vi tager den i brug, så snart vi skifter over til klapvognsdelen på vores Orbit.

      Reply

Leave a Comment