Turister på Morsø

Selvom temperaturen er faldet med 15 grader, siden vi forlod København, selvom regnen har stået ned i stænger det meste af dagen og vinden nær blæst os omkuld, så er her dejligt på Mors. Smukt, roligt og fuldt af frisk luft. Jeg nyder et ekstra sæt hænder 24/7 – fordi jeg er træt helt ind til knoglerne, og især også fordi threenageren virkelig lever op til det begreb disse dage. Og så er det dejligt og tiltrængt at være samlet alle fire.

Alt foregår i roligt tempo, og selvom vi holder ferie i Kaspers barndomshjem, så leger vi ægte turister. På en helt anden måde end vi nogensinde før har gjort heroppe, når farmor og farfar er hjemme. Vi har både opdaget en ny og ultrafin cafe på havnekanten, været forbi det smukke Højriis slot og på en slentretur i provinsens gågade.

Vi krydser fingre for, at det gode vejr kommer snart. Og så overvejer vi kraftigt en rejse til udlandet alligevel om et par uger. Måske Berlin eller Hamborg eller et helt tredje sted…

Holder I ferie nu, og hvor er I? Kunne godt bruge inspiration.

En omgang feriestemningsbilleder:

IMG_2940 ^^^Vores ferier består altid meget af mad, uanset hvordan vi ferierer. Til eftermiddagskaffen købte vi et par klassiske kager fra den lokale bager. Slet ikke skidt. IMG_2933 ^^^Sød lille børne-‘tapas’-anretning på Cafe Holmen. Den cafe er altså en lille perle. Den ligger hvor Belle Epoque, som vist var en af øens pænere restauranter, tidligere lå, og jeg kan mærke, at det ikke var sidste gang på vores lille Morsø-ferie, at vi sætter vores ben der. De har en morgenmadsmenu, som jeg er nødt til at teste. Og deres kager frister bestemt også. Og så er det befriende, at priserne er så lave i forhold til, hvad vi kender fra København. Vi kom af med 300 kr. for en frokost til tre inklusiv drikkevarer til alle. IMG_2931 ^^^Havnen i Nykøbing Mors er lille og fin. Her er i øvrigt også skaldyrsfestival en gang årligt, som vi besøgte sidste år. Det er et hit, hvis man er glad for de store limfjordsøsters. IMG_2929 ^^^Cafe-nipsIMG_2926 ^^^Er vild med den fine indretning på Cafe Holmen, der emmer af lige dele sød romantik og country living. IMG_2924 IMG_2918 IMG_2917 IMG_2914 IMG_2912IMG_2937 ^^^Højriis slot så vi fra bilen med to sovende piger på bagsædet. IMG_2911Husk at følge med på Instagram (@plummum), hvis I vil se flere billeder fra vores lille ferie.

Kærligst S

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.