Curing the blues

Kl. halv to i nat ramte vi lejligheden efter seks dage på Mors. Halv to er sent med to små børn, der absolut ikke synes, at alt for lange bilture er et hit i øjeblikket. Vi havde satset på, at de ville sove hele vejen, men nøj, hvor der indsniger sig mange pauser med to piger, der på skift skal ammes og tisse. Så vi er godt flade i dag. Forældrene. Men mine ferieblues, der big time overhalede mig indenom i løbet ad fredag og lørdag forsvandt faktisk som dug for solen, da jeg igen kunne lægge hovedet på min egen pude i min egen seng. Jeg har nemlig savnet min seng. Her har vi indrettet os præcis som det er bedst for os, når fire mennesker skal sove i samme værelse. Her er plads og ingen bløde madrasser og her er vores uundværlige bedside-crib (bedste babykøb ever). Og jeg havde også savnet min egen espresso og min egen mælkeskummer. Ja, ja alt sammen små hverdagsbanaliteter… men de har en stor betydning for mig. 

Men men men hovedårsagen til de hurtigt kurerede blues har i virkeligheden intet at gøre med gode senge eller espresso. Næh. Efter de næste fem hverdage har vi nemlig tre ugers sammenhængende sommerferie. Den forgangne uge var altså blot en lille forsmag. Se DET er noget, jeg forstår. 

Så tilbage er det store spørgsmål. Hvor skal turen gå hen? P.t. trækker Hamborg en del af flere årsager. Byen, som vi udviklede en lille kærlighed til under en uge i Eppendorf omkring juletid (læs evt. mere om det her). Og en ting er sikkert. Når vi har været en smuttur ude af landet, skal vi tilbage til Jylland for at udnytte, at vi frit kan benytte farmor og farfars store hus og have. Jeg krydser altså fingre for godt vejr i Danmark. Lyder det ikke alt i alt helt ok? 

 ^^^billedet her er taget på Gullerup Strand med udsigt over Hanklit. Morsøs pendant til Møns Klint. Tak til søde læsere for at anbefale klitten.  

 Vil du læse mere om vores ferie på Mors, så se her, her og her. Måske kan du finde inspiration til din egen Danmarksferie. 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

No Comments

Leave a Comment