Gode transportmidler til en 3-årig

I dag skal det handle om gode transportmidler til en treårig. Transportmidler, som vi selv nyder godt af i hverdagen. Jeg håber, I kan lade jer inspirere. Måske til gode idéer til fødselsdag eller jul?’

Vi kommer en del rundt på diverse ture disse måneder – især når lillesøster skal trilles i søvn i barnevognen. Det er hyggeligt, og giver altid Blommen og mig lidt tiltrængt tid alene, mens babysøs sover, som hun gør allerbedst ude i den friske luft.

Vi bruger stadig flittigt vores søskendebræt, men jeg er stor tilhænger af, at Blommen selv bevæger sig for at komme rundt, hvis forholdene er til det – uden store og trafikerede veje og deslige. Vi bruger både cykel med pedaler, løbecykel og løbehjul alt efter humør.

Den lilla cykel fra Puky – og nyeste erhvervelse i ‘vognparken’ – som Kasper og jeg forærede Blommen i sommerferien, er dog mest populær i øjeblikket. Der kan efterhånden komme godt med fart på, og jeg tror ikke, der går længe før vi forsøger at droppe støttehjulene. Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at Blommen kan holde balancen, men jeg er til gengæld i tvivl om, hun kan holde cyklens vægt, når hun standser og stopper. 

Herunder kan I se de tre forskellige rides:
IMG_3070 ^^^Cyklen er lækker og robust og vejer også godt til. Så en væltetur eller tre tager den bestemt ikke skade af. Vi er i øjeblikket ved at pimpe den med alskens sager – cykelkurv, stjerner og hjerter på hjulene, pink ringeklokke, båthorn and you name it. Jeg viser et billede, når vi er færdige 🙂 Cyklen kan købes hos Legebutikken, som dog ikke har den på lager, men kan bestille den på 0.5, fortæller de mig. Vi har valgt at købe den mindste model, og den passer fortræffeligt til min Blomme på ca. 95 cm. IMG_9786IMG_9794-1^^^Billederne af løbecyklen, som i øvrigt også er fra Puky (yndlings-cykelbrand til børn), er også fra Legebutikken.dk. De har nærmest alt fra Puky lige fra små trehjulede med lad, firehjulede over løbecykler til løbehjul. Se hele udvalget her

Billederne er temmelig gamle og har været vist på bloggen før, da løbecyklen blev taget i brug for første gang. Se min anmeldelse af den herIMG_2398_zpsb1qhkqyi

^^^Løbehjulet her, som Blommen fik af mine forældre i 3-års fødselsdagsgave, er fra Micro Mini. Det bruger vi indtil videre mest til leg i gården og ikke som egentligt transportmiddel. Løbehjulet er super kvali og slet ikke så legetøjsagtigt, som man kunne frygte med sådan en pink sag. Hjulene er store og lækre og drejer let, og på baghjulet sidder en bremse, som barnet nemt kan bruge ved at trykke ned med foden. Find løbehjulet her, som også fås i flere størrelser og farver. 

Jeg tror, vi er dækket godt ind på transportmiddel-fronten for nu 😉 

Hvad bruger jeres børn mest?

Indeholder affiliate-links.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.