Stjerneskud i Glyngøre

Det er nok ikke gået din næse forbi, hvis du læser nogenlunde fast med her på bloggen, at vi tilbragte godt fjorten dage på Mors denne sommer. Se fx her.

Et af de vigtigste punkter på min Mors-to-do-liste var et stort og lækkert Stjerneskud lavet på ægte maner af friske, lækre fisk – én stegt, én kogt. Jeg er jo en sucker for den slags.

Min svigerindes veninde havde anbefalet os at køre til Hanstholm ved Vesterhavet for at få et Stjerneskud på Det Gamle Røgeri, som vi fandt ud af, er super hypet for deres, ja, Stjerneskud og røgvarer generelt. Vi tog turen fra Nykøbing Mors til Vestkysten på knap en time, men sørme om røgeriet ikke var fuldkommen proppet med folk. Der var faktisk kø hele vejen ud af ‘butikken’, så vi droppede vores ærinde og endte på en tvivlsom grillbar i stedet. Men jeg var naturligvis inde og lure på røgeriet, før vi gav op. Det ser absolut ikke ud af meget, og man finder det på havnen i en liden eksklusiv og temmelig anonym bygning blandt værksteder og deslige. Men man skal ikke lade sig snyde, for hold nu op… Jeg ville gerne have sat tænderne i det Stjerneskud. Det så pænt lækkert ud. Det må blive næste gang.

Men jeg fik den famøse fiskeret et andet sted. Kaspers forældre inviterede nemlig på frokost på Limfjordens hus, der ligger i Glyngøre med smuk udsigt over Limfjorden. Et noget pænere og mere poleret sted end røgeriet i Hanstholm. Faktisk skal de to steder slet ikke sammenlignes – de kan hver sit.

Vi spiste godt, og er du i nærheden er fiskerestauranten bestemt et besøg værd – alene på grund af udsigten. Halvdelen af os bestilte Stjerneskud og den anden halvdel fik Moules Frites og Blommen en fiskefilet med pommes fritter. Alle gik fra bordet mætte og tilfredse.

Næste gang vil jeg også udforske Glyngøre. Byen – det jeg så på en halv time – var ganske fin – helt Skagen-agtig.

Kender I til området, og har I gode tips dertil?

IMG_3128^^^Her er det så. Mit Stjerneskud.  IMG_3124^^^Havde jeg ikke været den ammende mor, var jeg også sprunget på en øl fra Fur. Jeg har endnu ikke været der – på Fur. Øen, der ligger i Limfjorden og blandt andet er kendt for sit sit eget bryghus og sine molerklinter, men jeg vil meget gerne et smut der over næste sommer. IMG_3131IMG_3130IMG_3138IMG_3137Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

4 Comments

  • Anne Sofie 20. august 2015 at 12:37

    Næste gang må du altså prøve ‘Det gamle røgeri” i Hanstholm. Det er nærmest guddommeligt og en fast del af min sommerferie efterhånden. Et stjerneskud er dog virkelig stort og kan med fordel deles. Vi plejer at få maden med, da det nemt bliver kaotisk med vores 4 unger, ventetid og ikke så meget plads. Men stemningen er altså autentisk og skøn!

    Reply
  • Anne Sofie 20. august 2015 at 12:40

    Næste gang må du altså prøve “Det gamle røgeri” i Hanstholm. Det er nærmest guddommeligt og en fast tradition i min sommerferie efterhånden! Et stjerneskud er dog virkelig stort og kan med fordel deles. Vi plejer at få maden med, da det let bliver lidt kaotisk med vores 4 børn, ventetid og ikke så meget plads… Men stemningen er virkelig autentisk og skøn!

    Reply
  • Anne Sofie 20. august 2015 at 13:04

    Næste gang må du altså prøve “det gamle røgeri” i Hanstholm. Det er rigtig lækkert og en fast tradition i min sommerferie efterhånden.. Et stjerneskud er dog virkelig stort og kan med fordel deles. Vi plejer at tage maden med, da det let bliver kaotisk med vores 4 børn, ventetid og ikke så meget plads. Men stemningen er autentisk og skøn!

    Reply
  • Heidi 20. august 2015 at 20:17

    Du skal da helt klart prøve et stjerneskud (eller andre lækre retter) fra Kjøwenhavnerkokken på havnen i Glyngøre.. Skønt mad og er der godt vejr, så du kan sidde udenfor, så er der hav på begge sider. Skønnere omgivelser findes ikk e 🙂

    Reply

Leave a Comment