Little Edith’s Romper

Nu er det egentlig ikke meningen, at der skal gå 100 % kreablog i den, men det her tip er værd at dele. I går færdiggjorde jeg en romper fra Little  Edith’s Knit – en Little Edith, som dragten er navngivet. Kvinden bag laver helt fantastisk fine strikkeopskrifter, som er super enkle at forstå – ingen spor af strikkevolapyk hos hende. Tjek hendes lækre univers her. Jeg må snarest i gang med en lille playsuit derfra. Men først har jeg lige gang i et par andre spændende projekter på den front. Mere om det.

Anyway. Når man er nystrikker lærer man nyt ved hver eneste projekt. Nærmest ligegyldigt hvor nem opskriften er. Dette projekt lærte mig:

  • At sy sammen med maskesting. En metode, der gør, at din montering bliver nærmest usynlig. Det blev min så ikke helt, men absolut fin i forhold til helt almindelig sammensyning af to dele, der både er synligere og tykkere. Jeg skal bare lige forfine teknikken lidt. Tjek denne video, hvis du vil afprøve selv.
  • At strikke rundt – i dragtens ben – ved hjælp af magic loop. GENIALT! Jeg agter ikke at blive venner med strømpepinde nu, som man jo bruger, når man strikker rundt på korte omgange. De er møg besværlige og laver ‘striber’ i mit strikketøj. Det konstaterede jeg for flere måneder siden, hvorfor jeg købte bittesmå (korte) rundpinde, som selvfølgelig var pistvæk, da jeg skulle bruge dem. Derfor googlede jeg modvilligt magic loop-metoden og fandt ud af, at det er easy peasy. En virkelig dejlig strikkeopdagelse. Jeg brugte nedenstående video til at forstå teknikken. Nu er jeg hooked på ærmestrik, som jeg ellers ikke har været at all.

 

Videokilde: DROPS Knitting Tutorial: How to work in the round using the magic loop from Garnstudio Drops design on Vimeo.

Bliver I mon inspireret af mine strikkeindlæg til selv at komme i gang? Eller strikker I allerede? Spørg ENDELIG løs, hvis jeg skal uddybe noget.

Køb opskriften på Little Edith’s her. Selv har jeg ikke strikket i det anbefalede garn, men i to tråde Rasmillas Yndlingsgarn i farven Coral.

2-10.2

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

1 Comment

  • Astrid 25. august 2015 at 20:42

    Ej, hvor er den fin. Det er nogle fine opskrifter, hun laver.
    Jeg elsker Rasmillas yndlingsgarn – det er så lækkert.

    Reply

Leave a Comment