Hverdagsglimt fra barselslandet

Det er tid til en omgang hverdagsglimt. Det er ikke den type indlæg, jeg laver så ofte, selvom jeg holder meget af kategorien. Men der er så meget, jeg gerne vil, men ikke når.

Der er gået godt og vel et halvt år i barselsland. Det har på alle måder været et vanvittigt hektisk halvår, der foruden babyboble, har været præget af børnehaveindkøring, salg af lejlighed og husjagt i kronologisk rækkefølge (og også mere end det, men det tåler endnu ikke bloggens opmærksomhed). Spændende og opslidende på én og samme gang. Og det hele foregår i så hæsblæsende et tempo, at vi engang imellem må rive stikket ud og vende fokus 100 % mod vores to dejlige piger, som følger trofast med i alt fra sidelinjen og nogle gange bare trænger til stille sofa-hængud og forældre, der kun har øje for dem. Og det får de.

Men lidt jordnære hverdagsglimt uden de store armbevægelser fra de sidste par dage. IMG_3156En glad savlebaby i body med søde flæseskuldre og hue fra Ellos (pr-gave). Sættet, der i øvrigt er økologisk og dejlig billigt, er netop kommet til salg på deres webshop her og her. Jeg skal lige have luret lidt mere derinde, kan jeg se. Der er virkelig meget børne- og babytøj til lave priser, og der er fine sager imellem, hvis man tager sig lidt tid til at lede. Se selv det hele her. (Affiliate-links). IMG_3167Jeg har strikket endnu en krave til lillesøster. De pynter helt eminent godt på en baby med små buttede kinder. Opskriften på denne krave kan du købe hos Camilla, der designer pæne strikkeopskrifter på livet løs i øjeblikket. Smut lige ind forbi hendes blog og se med. Jeg er ret imponeret over det eventyr, hun har kastet sig ud i. IMG_3163Og sådan kan kraven styles – med strømpebukser fra yndlingsbrandet, MP, og en fin dragt fra H&M, som jeg købte i weekenden for blot 79 kr.  IMG_3160 Jeg har fået en svaghed for norske Pickles. SÅ meget lækkert garn – SÅ meget! Disse nøgler i merinould skal blive til lækre efterårshuer. Det kribler i mine hænder for at slå masker op til første hue. IMG_3159 Jeg venter spændt på, at min baby-Pilea vokser op og bliver stor og fin. Jeg har fået den af Signe, som altså har moderen stående hjemme i stuen. Det VRIMLER jo med planteskriverier i boligblogland pt. Jeg er vild med det og er selv begyndt at gå op i mine planter på en helt ny måde. Altså. Nu køber jeg ikke blot en plante, sætter den i lejligheden og lader den klare sig selv med lidt vand og lys. Næh, jeg researcher hist og her til jeg har lært mine planter og deres behov at kende. Måske gror jeg grønne fingre nu. Det håber jeg.   Forleden gik Signe og jeg en god tur på Bryggen med barnevognene og lækre forsyninger fra Konstali. Vi gik blandt andet fra Bryggen til Christianshavn over Olafur Eliassons ‘Cirkelbroen’. Er vild med den. Og er vild med det den gør for byens rum. Den giver efter min mening kæmpe værdi og tilføjer helt ny dynamik til området.  Og pludselig var vi på Christianshavn. Så let. Uden den store omvej, man plejer at skulle ud på. Genialt.

Jeg vil strikke 🙂

Kh, Signe


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

2 Comments

  • camilla // olinesmor 27. august 2015 at 13:26

    Tak for dine søde ord. Til dem der interesseret kan jeg sige at jeg regner med at krave opskriften kommer til salg på mandag.

    Og pickles garn ROCKS. Især deres extra fine merino. Det bliver man bidt af.

    Reply
  • Kaster Nielsen 14. marts 2016 at 16:06

    Hvor kan man finde opskriften Camilla?

    Reply

Leave a Comment