Processed with VSCOcam with f2 preset

Vi har købt et hus

Processed with VSCOcam with f2 preset

Hold nu op, hvor er jeg vild med vores grønne hood med åbne vidder. Det er så smukt, så roligt og så dramatisk på én og samme gang. Her har vi nydt fire gode år og her har vi fået vores to dejlige piger. Ørestad. Bydelen jeg havde svoret A L D R I G at havne i, men bydelen jeg også lærte at holde af. Jeg bliver vemodig, hver gang jeg går en tur med barnevognen i området disse dage. Naturligvis fordi, vi har solgt lejligheden og er på vej på nye eventyr om ganske kort tid. Det er jo en klassiker, at man pludselig ikke vil væk fra det trygge og kendte. Men jeg havde faktisk ikke troet, at det ville ramme mig  hårdt. Mest af alt, fordi jeg har været træt af området i lange perioder. Især da vores lejlighed ikke blev solgt på de to første måneder.

Men nu har vi købt et hus. ET HUS! Alle formalia klaret, og jeg tør godt råbe højt om det herinde nu. Jeg synes, det er store sager! Heldigvis ligger huset – som er en klassisk, rød muremestervilla fra 1939 – tættere på centrum, end vores lejlighed gør. Ikke meget, men lidt har absolut også ret. Det stod hurtigt klart for os i vores jagt på det rette hus, at en af de vigtigste parametre for os var afstanden til byen, hvor vi begge arbejder, og hvor størstedelen af vores veninder og venner bor. Her har vi vores liv, vores rutiner og rytmer. Og ingen af os havde lyst til at flytte for langt væk for at bruge tiden på motorvejen hver morgen og eftermiddag. Tid, der ville gå fra pigerne. Så nord for København var pludselig alligevel ikke en option og ej heller Dragør, som vi ellers havde et ret godt øje til over flere måneder. Så nu er vi sgu blevet husejere i Københavns kommune, og snart rykker vi ud af lejligheden for at være boligløse i godt fjorten dage, før vi kan rykke ind i huset. Et hus, der i øvrigt skal renoveres – ikke sådan gennemrenoveres, men tæt på. Spændende. Både at fire mennesker (hvoraf de to er små børn) skal være boligløse i over fjorten dage (gisp!) og spændende, at vi kaster os ud i projekt husrenovering. Yay. Men vi glæder os helt enormt, og vi får en have med æble og pæretræer. Ej, det bliver godt.

Men snart farvel til dette hood. Det er smukt, ikke? Billederne tog jeg med iPhonen på gårsdagens eftermiddagstur.

Processed with VSCOcam with f2 preset

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

10 Comments

  • Halefa 7. september 2015 at 11:16

    Whoohooo, tillykke! Glæder mig til at læse mere om det og se billeder!

    Reply
    • plummum 8. september 2015 at 6:33

      Tak, søde du 🙂 Skulle vi aldrig drikke den kop kaffe ?

      Reply
  • Cathrine 7. september 2015 at 17:23

    Ej, jeg bliver nødt til at høre, hvor det er henne? Vi går i samme tanker, og Dragør har også været i vores tanker. Men det er simpelthen for langt fra centrum.

    Reply
    • plummum 7. september 2015 at 19:24

      Har været meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle nævne vores destination herinde:) Lige for nu holder jeg den lidt for os selv. Når nu man har valgt at være ‘så offentlig’ er det rart, at holde lidt igen med for mange detaljer, du ved.

      Og ja, Dragør er skønt, men det er svært at komme frem og tilbage i andet end bil, og det kan også være svært – især midt i myldretiden.

      Reply
  • Signe / Copenhagen Kiddo 7. september 2015 at 18:07

    Shit Signe! Det er så vildt, at det er lige om lidt. Men også lidt sørgmodigt at du ikke lige er et par metrostop væk. Men jeg er så spændt på at følge med i det hele og på at se huset 🙂

    Reply
    • plummum 7. september 2015 at 19:22

      Åhhh, ja 🙁 Den største grund til, at vi skulle være blevet på Ama’r var jo jer. Men det er heldigvis bare lige vupti dupti ind i bussen og så trylle trylle og Signe er i vores nye hus 😀

      Reply
  • linda 10. september 2015 at 19:23

    tusind tillykke med det! det er på alle måder stort og smadderspændende. ps: hvor er det blevet pænt og ekstrarart herinde 🙂

    Reply
    • plummum 11. september 2015 at 5:43

      Tusind tak, Linda 🙂 Og det er jeg så glad for, du synes.

      Reply
  • Guldlog 18. september 2015 at 1:23

    Uhh, Tillykke og hurra! Det bliver så godt!

    Og hvor jeg dog kan skrive under på, at det der med at være boligløse i en kortere periode OG renovere gammelt by hus…er ja….en udfordring 😉 Men jeg glæder mig vildt, til vi kan begynde at se det tage rigtigt form. Og der er jo også noget enormt udviklende og inspirerende ved hele processen. Selvom – lige nu – der, aehm, trækker det lidt tænder ud. 🙂

    Reply
    • plummum 18. september 2015 at 14:27

      Puh, ja. Jeg glæder mig også helt vildt OG frygter det ret meget på én og samme gang. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til, at Kasper mener, at vi bruger det næste års tid på at renovere. 1 ÅR. Shit, det er længe. Selvfølgelig ikke set ud fra tidsperspektiv på 20 – 30 år. Men alligevel 🙂 Glæder mig til at se mere til jeres. Del lige en omgang billeder på bloggen og IG snart, ikke? 🙂

      Reply

Leave a Comment