Når kun det bedste er godt nok

IMG_3194Jeg har brugt formiddagen på at besøge et par nye institutioner, som kunne blive en mulighed for pigerne, i vores kommende hood, og jeg har én mere på listen i morgen. Den proces er jeg simpelthen nødt til at knytte en kommentar til uden, at der ellers skal gå politik i den herinde. Og jeg er fuldstændig klar over, at jeg er meget farvet af mine følelser og ikke selv har den forkromede løsning.

Vi er jo typerne, der snart bor i hus. Det betyder, at vi flytter fra en bydel til en anden i Københavns kommune, og da der er mere end fire kilomenter fra vores nuværende til vores nye bopæl betragtes vi som tilflyttere. Altså på lige vilkår med en familie, der flyttede til kommunen fra fx Sønderjylland. Så langt så godt, tænkte jeg, men skulle blive skuffet.

Der findes nemlig ingen tilflytterpladser til børnehavebørn, som der gør til vuggestuebørn i samme tilflytterbåd, som derfor ofte kan springe voldsomt mange over i den kø, der almindeligvis er alenlang her i København. Om det så er fair, at tilflyttere, ’tager’ de lokales pladser, kan diskuteres. Jeg synes egentlig, det lyder fint og fair. Var det anderledes ville ingen kunne flytte til vores ellers så børnevenlige by fra andre dele af landet, og det ville være en stor skam for byens vækst og dynamik.

For børnehavebørnene er det alene alderen, der bestemmer, hvilken anciennitet barnet bliver tildelt. ”Det skal ikke være en fordel at flytte internt i kommunen”, som en pladsanviser fortalte mig i sidste uge… Blommen ville således kunne springe mange over i køen til en given børnehave i og med, hun snart fylder 3,5 år. Det giver også alt sammen fint mening. Men. For der er et stort men. Hvad der absolut ikke giver mening er, at rigtig mange – som i virkelig mange – institutioner slet og ret har valgt at sige, at de ingen børnehavebørn tager ind udefra. De er selvforsynende med deres egne vuggestuebørn, lyder argumentet. Se, her synes jeg, der er en brist.

Jeg synes jo, at det lyder helt fornuftigt, at det ikke skal være en fordel med hensyn til institutioner og ventelister at flytte internt i kommunen. Men omvendt skal vi (til)flyttere vel være ligeså godt stillet som andre børnefamilier i området?

Vi havde tre institutioner på vores ønskeliste, der ligger forholdsvis tæt på vores nye hus, vi var hooked på – to af dem havde vi fået anbefalet af flere, og den tredje lød attraktiv. Men det var ”helt umuligt”, fik vi at vide. ”Komplet umuligt”, “Glemt det!” Det kunne vi skyde en hvid pil efter, hvis Blommen skulle have en børnehaveplads, før hun skulle i skole. Well… Forfra. Strategien blev så at besøge de institutioner, der af forskellige årsager har ledige pladser til et børnehavebarn netop nu. Det behøver ikke være dårligt, jeg ved det (og jeg ved også, at der flere steder i kommunen ’mangler’ børn i visse aldersgrupper netop nu). Men det ville immervæk have været rart og smart(!?), hvis også børnehavebørn kunne ryge ind på en tilflytterplads, og det ville have været rart, hvis offentlige institutioner simpelthen ikke måtte beslutte sig for ikke at tage børnehavebørn ind udefra at all. Jeg går ud fra, at det hovedsageligt er de allermest populære institutioner, der tager sig sådanne privilegier, og så sidder jeg jo her som den supergrådige mor, der også vil have mine børn i en af netop dem og ikke tage til takke.

Er I med så langt, eller er I stået af for længst? Jeg måtte ud med en lille frustration.

Og når det så er sagt, ikke? Så var besøgene i dag (i et helt andet postnummer end vores nye) faktisk mega positive, og det blødte mit sure moderhjerte op. Så meget, at jeg faktisk kunne skrive det her indlæg.

God aften, d’ damer og tak fordi I læste med. Smid gerne en kommentar i min retning.

Billedet: Efter vores lille tur til forskellige institutioner blev jeg lokket i Torvehallerne af min kære datter. Jeg var nem at lokke, kan jeg fortælle;)

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’, hvis du vil være sikker på aldrig at gå glip af et indlæg.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

11 thoughts on “Når kun det bedste er godt nok

  1. Jeg kan sagtens forstå det du siger, og at det er en rigtig træls situation som tilflytter. Men det er bare en rigtig svær problematik. Der er jo kun et vist antalt pladser i en daginstitution. Lader man tilflyttere tage børnehavepladser betyder det at man, som barn i vuggestue ikke kan være sikker på at blive i sin daginstitution. Det lille barn skal flyttes ud af trygge rammer og starte i en anden børnehave, fordi en anden familie er flyttet til området.
    Det fine ved integrerede institutioner er jo den trygge overgang fra vuggestue til børnehave. Man bliver i kendte omgivelser med kendte voksne og børn. Skal der tages børn ind udefra uden, at man afviser børn fra vuggestuen, vil børnetallet jo stige kan det forværre normeringen af børn i forhold til voksne/ pladsforhold mm.
    Det er vist en problematik, der ikke kan løses så alle bliver glade desværre. Men kan godt forstå man står og tænker øv:-(

    1. Helt enig, det ville bestemt ikke være en løsning at tage så mange pladser til tilflyttere, at børnene fra vuggestuen ikke var sikret en plads i børnehaven. Men jeg tænker, at bare få tilflytterpladser ville kunne gøre en lille forskel. I hvert fald, så man som tilflytter fik et valg. Altså kunne blive skrevet på en (lang) venteliste i stedet for en melding om, at det er komplet umulig – se dig om efter noget andet (mindre godt).
      Men helt enig. Jeg har heller ikke løsningen, og jeg skriver blot ud fra min egen frustration de sidste mange dage.

  2. Vi flyttede fra Østerbro til Hvidovre 1. februar og skrev vores ældste på nu 2,5 år op i vs her i nærområdet i november 2014. Vi har nu ventet i 10 måneder på en plads! Vi pendler hver dag til Østerbro. Det er samme historie for alle tilflyttere i området. Vi jan få garantiplads – ja tak, fem kilometer herfra og i stik modsat retning af vores job. Det er slet ikke godt nok. Men der er intet at stille op. Vi bor i et meget populært kvarter for børnefamilier – med overbebyrdede institutioner. Vi er dog snart på spanden. 1/2 skal ældste i bh og yngste i vs. Så bliver det spændende hvor de finder plads. Det er slet ikke godt nok. Plus at vi jo i et år snupper en plads fra et Kbh-barn.

  3. Hov, det, jeg egentlig vil sige, er, at mon ikke, at der er så mange tilflyttere netop med 1-2 småbørn i de populære villakvarterer i København og omegns kommuner, at bare nogle få tilflytterpladser kun vil være ‘bedre end ingenting’ og næsten ikke til at mærke?
    Jeg kan dog sagtens følge følelsen. Men der er jo institutioner – man vil bare have dem, de andre også vil have. Ikke mindst tæt på. De to ting følges ad for os. Hverdagen skal fungere. Jeg gruer for 1/2, hvor vi skal køre to børn ind – måske endda i institutioner, vi ikke er interesseret i at blive i. Det kan umuligt være rentabelt for kommunen.

    1. jo, du har sikkert ret. Og jeg håber virkelig, at vores situation løser sig, som den jo sikkert gør. Men der er simpelthen ikke noget som ens børn og deres omgivelser, der kan få en op ad stolen.

      Håber, I får jeres kabale til at gå op. Lyder absolut ikke holdbart.

  4. Jeg tænker at det med pladserne har meget med hvordan institutionen er bygget op! F.eks. i vor institution er der én vuggestue og én børnehave. Da der jo er flere pladser i børnehave-afdelingen end vuggestuen er det jo i sagens natur plads til børn udefra! Ret smart tænker jeg. På den anden side er det måske et sats, hvis de nu ikke får fyldt børnehave pladserne op. Bare en tanke herfra.

    Det kan være vi også flytter på et tidspunkt og havner i en lignende situation som jer, så interessant læsning!

    1. jo, det har selvfølgelig også betydning. Det er blot frustrerende, at vi i første omgang virkelig havde en følelse af at tage det næstbedste. Nu har vi så valgt et helt andet postnummer, og det ser ud til, at det går op det hele.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.