En hyggedag med pigerne på Louisiana: I uendeligheden

 photo 2-22.2_zps4zxlad4t.jpgJeg har villet se Yayoi Kusama-udstillingen ‘I uendeligheden’ på Louisiana, lige siden de første lækre billeder derfra tordnede ind i mine sociale feeds hist og her. Jeg tænkte oprindeligt, at det måtte blive en dag for lillesøster og mig, men sent i går aftes tog jeg en spontan beslutning om at give Blommen en fridag i dag og drage af sted mod Humlebæk med begge piger. Som tænkt så gjort, og kl. 11 i dag efter lillesøsters første lur, rullede vi af sted mod kystbanen. Vi tankede godt op undervejs med medbragte snacks og et indbygget pitstop for kaffe og juice, og en god times tid senere ramte vi Louisiana.

Jeg kan ligeså godt starte med at slå fast. Og nu må der gerne bandes. Hold da k#%^ en vanvittigt lækker og imponerende udstilling, der fik mig til at holde vejret en smule flere gange, og som får mine allervarmeste anbefalinger. Også med børn. Jeg ville ikke have noget imod et møde med den 86-årige Kusama, der faktisk har været psykisk syg langt størstedelen af sit liv. Hun må vitterligt være en af de mest inspirerende, ekstravagante og absolut også mest skrøbelige personligheder ever. Hun er en ener, og jeg bøjer mig i støvet over hendes originale livsværk, der indeholder værker fra en periode på mere end seks årtier. Jeg er betaget af Kusamas egen (livs)historie, og hendes vedholdende fascination af det uendelige, som i den grad gennemsyrer hele udstillingen. Man får ofte illusionen af at opsluges og nærmest forsvinde i et rum, når man bevæger sig rundt i og mellem hendes forskellige værker.

Lillesøster sov halvdelen af vores vej gennem udstillingen, (hvilket passede mig glimrende), og Blommen var mest interesseret i at finde det røde og det gule rum, som hun navngav dem, og som jeg havde vist hende hjemmefra, så hun vidste, hvad vi skulle møde.

Og de forskellige rum fyldt med prikker og kraftige farver i det uendelige er da også enormt appellerende til børn i alle aldre, vil jeg påstå. Især rummet, hvor man selv indbydes til at være medskaber i et kunstværk bevæbnet med et ark klistermærker, var et stort hit. For tiden er der nemlig klistermærker overalt her hjemme. Tag fx i går. Da jeg kom tilbage fra en amning inde i soveværelset, havde min meget kære Kaare Klint stol fået en ordentlig omgang glimmersommerfugle sammen med en masse andre møbler og dims i stuen. Tja! Jeg magter ikke engang af fjerne dem, nu hvor vi alligevel snart flytter. Det var derfor lige i øjet, at man sådan helt uden formaninger måtte gå bananas med klistermærker.

Jeg nåede naturligvis ikke halvdelen af det, jeg gerne ville i dag, men det var jeg forberedt på, når de to banditter også skule tilgodeses. Fx var der lang kø til flere af rummene, som jeg simpelthen måtte droppe at entrere. Til gengæld brugte vi lang tid i parken på at spise frokost på en bænk og på at se på vandet og nyde den fantastiske sensommersol.

En ting er sikkert. Jeg MÅ se udstillingen én gang mere, før den stopper til januar – næste gang med et ekstra sæt hænder eller måske helt alene, hvis det lader sig gøre. Wauw, den er vild.

Lidt billeder som mestendels er fra iPhon’en. Jeg kunne ikke så godt jonglere det ene og det andet kamera plus passe børn OG suge udstillingen til mig.

Har I set den? Ellers af sted med jer.
 photo 2-21.2_zpsqdcefzwj.jpg photo P1010248_zpsd1qvkagc.jpgFørste besøg på Louisiana for denne lille dame.  photo P1010236_zpsmi7ohfsp.jpgOg Semper var igen min redning på farten. Det er simpelthen nemmest med medbragt glas og ske, når man er så mange timer fra hjemmet, som vi var i dag. (Og for god ordens skyld, så jeg ikke beskyldes for skjult reklame, må jeg hellere nævne, at vi har fået tilsendt en række Semper-produkter til test). Denne variant med pasta og grøntsager er først lige blevet et hit. Hidtil har det kun været glas med frugt, der røg ned.   photo 2-7.4_zpswbepezyk.jpgFine græskar, som Kusama tilsyneladende er dybt fascineret af. De indgik i hvert fald i mange værker. Louisiana skriver om dette: Til udstillingen er det lykkedes at skaffe værker og materiale, som sjældent eller aldrig før har været uden for Japan. Her er lån fra Kusamas personlige samling og egne arkiver og installationen Mirror Room (Pumpkin), som ellers aldrig forlader Hara Museum i Japan. photo 2-7.3_zpsbkihofhv.jpg
 photo P1010263_zps7oqz9gfj.jpgOg vi måtte naturligvis have prikket tøj på i dagens anledning. Denne peplum-bluse er fra Knast by Krutter og kan findes her.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

2 Comments

  • Maja 30. september 2015 at 22:25

    Tak for tippet – er også på barsel med nr. 2, så der tror jeg da, at vi må et smut forbi.
    God aften:)

    Reply
  • Anne Sofie 30. september 2015 at 23:35

    Den er fantastisk! Jeg så den med mine to store børn (4 og 7 år) i lørdags, og jeg giver dig helt ret! Trods virkelig mange mennesker var det et hit for både børn og voksne. Drømmer dog også om at gense den alene ?

    Reply

Leave a Comment