Arbejdsweekend No. 2: Der knokles

 photo P1010855_zps4w9ewncr.jpg

Billedet er taget på Blommens nye værelse, der lige nu er malet i en forfærdelig lilla 🙂 Billedet giver et nogenlunde indblik i, hvordan resten af huset ser ud lige nu. Slidt og beskidt Nederdelen er en PR-gave fra VRS, som forhandles i Bilka. Den kan erhverves til den nette sum af 149 kr.og er i butikkerne nu. Kvalitet og snit holder altså. Det må da siges at være et fund for pengene. 

Endnu engang står weekenden i knokleriets tegn og vi venter hjælp fra familie og venner, som kommer og giver en hånd med. Jeg ved virkelig ikke, hvad vi skulle stille op uden deres velvilje! Jeg forventer derfor, at her bliver lidt stille på bloggen igen de næste par dage.

Egentlig har vi knoklet med huset lige siden, vi flyttede ind i søndags, og vi er ikke engang begyndt på det sjove endnu – altså det håndværksmæssige og kosmetiske. Vi arbejder mestendels om aftenen, når Kasper kommer hjem fra arbejde. Jeg når ikke det store i dagstimerne med begge piger hjemme. Vi tømmer huset fra de tidligere ejere. Det havde de åbenbart ikke helt magtet at gøre selv, og kælderen flyder med alskens dingenoter – store som små. Ligeledes forsøger vi at gøre underetagen, som vi bor i, så funktionel som muligt. Derfor var IKEA på aftenens program i går. Uh, en ulvetimetur i IKEA er ikke helt sagen, men kötbullar med tyttebær er sådan set helt ok og ekstremt nemt med to aktive banditter af et par piger 🙂

Jeg må videre i dagens tekst. Tak i øvrigt fordi, I har taget så godt imod mine husskriblerier. Det er en sand fornøjelse at skrive om, og jeg glæder mig til engang at kunne se tilbage på hele processen herinde. Og tak for jeres gode råd og tanker. Dem tager jeg med mig, og jeg skal nok svare alle, der har skrevet på bloggen og i mail-boksen.

God lørdag.

Signe


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

No Comments

Leave a Comment