Danseskole, alenetid og andre “små ting”

For første gang i mange måneder har jeg en tiltrængt times mig-tid helt uden pigerne, helt uden babyalarm ved min side og helt uden et gulv, der kalder på støvsugning. Det er ganske uvant. Og ganske rart.

Jeg er med størstepigen alene til hendes anden dansetime, og i dag er hun inde i salen helt uden mig. Det fylder mig ærlig talt med stolthed, at hun sådan smutter ind alene uden at kende hverken de andre børn eller underviser. Så alt imens jeg sidder og hører på underviserens søde, men bestemte stemme “hæl, tå, hæl, tå – 1, 2, 3, 4” og kæmper for ikke at knibe en lille tåre foran de andre forældre, kan jeg passende bruge tiden lidt til bloggen. Næste gang medbringer jeg strikketøj og kontanter til kaffe. Danseskolen tager ikke kort eller MobilePay. Hmpfr.

Så i stedet lidt mobilglimt fra de sidste par dage, der som de mange andre dage står på husrenovering og projekt “lær dit nye hood at kende”. Vi er så småt ved at falde til i vores nye nabolag, og jeg er (udover manglende børnehaveplads til Blommen) SÅ glad for det område, vi har valgt at slå os ned i. Mere om det en helt anden dag. P.t. har jeg stadig følelsen af at være på ferie. Alt er nyt og spændende. Jeg finder hele tiden nye butikker og steder at gå tur, men det er ikke rigtig vores hjem endnu. Området skal ligesom helt ind under huden. 

Men som lovet en omgang “små ting”.  

Blommen er blevet forkælet med nye støvler af Kavat, som jeg blandt andet har skrevet om her. Støvlerne er måske vinterens bedste bud på et par ekstremt slidstærke støvler med det blødeste, tykkeste inderfoer. Jeg tror, de kan holde til alt, som de måtte blive udsat for i børnehaven – selv styrtende regn, da læderet er vandtæt. Leostøvlerne her er faktisk limited edition, men de kan stadig fås lige her. Og så er de bæredygtigt produceret, som resten af Kavats styles. Det kan jeg virkelig godt lide. 

Sådan ser dagene på barsel også ud. Lillesøster er for det meste glad og mild, men der findes også dage, hvor min favn er bedst og tryggest. Sådanne dage har vi netop nu, og så er den eneste løsning at smide hende i ErgoBabyen, så jeg har hænderne fri til størstebarnet. Vores bæresele skrev jeg lidt om her. På væggen hænger Hanna fra JustSpotted. Find hende her

Et lille julemoment fra forleden med klejner fra gode gamle Karen Volf, der simpelthen havde stillet en kæmpe omgang julekager foran min dør i sidste uge. Anledningen var, at man nu kan stemme på hele Danmarks favoritjulekage på Karen Volfs FB-side. Det synes jeg jo er et lille sødt projekt, og jeg har stemt på vaniljekranse. Hvad er jeres yndlingsjulekage mon? På billedet ses også Kristtorn fra vores egen have. Jeg GLÆDER mig sådan til at lave diverse dekorationer og kranse i år med egne remedier. Julerierne var tilsat en latte i en af mine nye krystalglas fra Moodings (ad-link).

God lørdag til alle jer.

Signe

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

2 thoughts on “Danseskole, alenetid og andre “små ting”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.