Om corny familiefotos, juleaften og en feriestatus

 photo P1011335-2_zpsbuye0kq1.jpgDet bliver ikke til så meget onlinetid disse dage. Ikke så meget som vanligt i hvert fald. Og sådan skal det vel også være her midt i julerierne. Min manglende tilstedeværelse handler nu mest om travlhed og ikke så meget om principper. Indlægget her blev også skrevet i går, men det nåede kun til kladde-bakken før en feberramt lillesøster vågnede (igen). 

Vi er nu trygt hjemme igen, svigerne er ankommet med andet hold gaver, og husrenoveringen kører for fuld skrue. Se selv på Snappen, hvor Kasper giver den gas med at pudse en væg op. I kan finde mig på plummumdk. 

Hermed gårsdagen indlæg:

Vi ferierer stadig hos mine forældre, men vender næsen hjem mod forstæderne i morgen, hvor vi endnu engang tager fat på huset og de gøremål, der følger med der. 

Faktisk tyvstartede Kasper i dag og forlod os i går aftes for at tage hjem og arbejde på førstesalen helt uden forstyrrelser. Om en time kommer han igen for at overnatte her endnu engang og for at tage alle sine piger med hjem i morgen.

Og en kort rapport over den der juleaften. Blommens fjerde af slagsen og lillesøsters første. Vi havde en skøn, skøn aften hos mine forældre. Travl og hektisk – og faktisk alt andet end rolig set fra mit (eller bare en moders?!) perspektiv – men skøn. Størstebarnet var længere oppe end nogensinde før, mens lillesøster måtte kapitulere klokken cirka 20. Under juletræet lå flere pakker, end vi før har set i mange mange år. Sådan er julen med børn, I guess. Men holy moly – det var helt ekstremt og næsten grænsende til det pinlige og nok også temmelig overflødige!

Næste år vil vi gerne – hvis huset er klar til det – tage værtsrollen for julen for første gang. Det vil være perfekt for pigerne at være i egne rammer, og vi er i det hele taget så klar til at overtage julestafetten. 

Og nu (krea)hyggetid i mine forældres stue. Jeg er – helt helt skørt jeg ved det – gået i gang med påskepynten i hjemmelavet, hvid ler 😀 Men mere om det på et andet tidspunkt. Jeg tænker, at det er en anelse for tidligt med den slags på bloggen nu. 

Håber, at I alle havde en fantastisk juleaften omgivet af mennesker, I holder af.

Kram fra S

Og lidt julede billeder herunder. 

Selvfølgelig også årets corny familiejulefoto. Jeg ved, at det er super kunstigt og opstillet med den slags billeder, men jeg insisterer simpelthen på, at det skal tages den 24. december. Det er bare så fint at have en stor samling om mange år, der viser os alle fra år til år. Jeg er egentlig fuldkommen ligeglad med, hvor perfekte/uperfekte, vi hver især ser ud på billederne. De enkelte billeder må nemlig hellere end gerne fortælle en lille historie, vi kan huske tilbage på, når billederne findes frem. 

Tager I også sådanne corny familiefotos? 

 photo P1011331-2_zpstcm0cdfr.jpg
 photo P1011303-2_zpspnlkd69s.jpg photo P1011294-2_zpsndmw8rsg.jpg photo P1011336-2_zpsx3kl33q3.jpg


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

1 Comment

  • Anne 27. december 2015 at 22:03

    Holy Jesus nogle store gaver!! Hvad var der i dem ? 😉

    Reply

Leave a Comment