Om en talentfuld kvinde og om nuværende strikkeprojekter

Støvlerne på mit lille display er fra Bisgaard og er altså noget af det sødeste til små, buttede babyer. 

På det seneste har mine strikkepinde på det nærmeste ikke stået stille. Jeg griber dem for det meste, hver gang jeg sidder. If I sit, I knit, står der på en af de store, seje strikkeres Instagram-profiler. Husker ikke hvem lige nu. Men det passer ret godt på mig p.t. Endnu et smart aspekt ved strikkeriet er nemlig, at det faktisk ikke gør dig fraværende – medmindre du strikker rocker-vanskeligt mønster naturligvis. Derfor kan man faktisk strikke i andres selskab, selvom alle andre ikke strikker. Smart. Det er selv muligt at tage et par pinde hist og her i pigernes selskab. Endnu mere smart, da jeg tilbringer en hel del timer med de to.

 I sidste uge færdiggjorde jeg en lille, fin romper, som ses på billederne ovenover – en Vildedragt. Denne talentfulde dame har designet og skrevet opskrift dertil. Den er så lækker, den dragt, i alpaka og silke og er et af lillesøsters pæneste stykker tøj lige nu. Hun kan det der med at skrive strikkeopskrifter, hende Anne. Jeg var meget imponeret gennem hele opskriften, og synes ærlig talt hun gør det mindst ligeså godt som dem med de helt store strikkenavne, der allerede står bag adskillige bøger. Ja, det mener jeg. Hatten af for dit flid og din perfektion, Anne. Glæder mig til flere opskrifter og fortsat at følge med!

Jeg ved i øvrigt, at opskriften på Vildedragten snart kommer til salg. photo P1011405_zpsfur3g78a.jpg

Mens jeg ventede på garn til en sweater til min Blomme, strikkede jeg denne kaninpude ud af garn fra restelageret. Drops Nepal brugte jeg. Jeg har strikket puden ud fra dette mønster men lavet lidt småjusteringer undervejs. Øjne, næse og mund valgte jeg fx at ændre helt og brodere på med fladsting i stedet for at følge opskriftens forslag. Puden blev helt sød, og størstepigen meget glad for den. photo P1011408_zpsumin9pad.jpg photo P1011409_zpsdjrtcqiv.jpg

Og NU er jeg i gang med en bluse til Blommen. Min første af slagsen til hende. Annes dragt gav mig blod på tanden og rykkede ligesom noget mentalt i mig. Ved ikke, om det var de  26,5 cm glatstrik, der løb over 268 masker, der gjorde udslaget:) Men indtil nu går det jo som en leg med blusen, og jeg glæder mig til at se det færdige resultat. Jeg viser naturligvis frem på diverse sociale medier, når jeg er i mål.

God aften derude.

Kh, Signe


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

2 Comments

  • Anne 21. januar 2016 at 17:32

    Tusind, tusind tak for de søde ord Signe. Det betyder simpelthen så meget!!!

    Reply
    • plummum 21. januar 2016 at 21:30

      Arhmen, det er SÅ fortjent, du!

      Reply

Leave a Comment