Out and about i jakke til under 100 kr.

Her til aften var jeg et smut inde i byen. Alene. Jeg havde et ærinde, som pigerne ikke lige kunne være med til. Så de blev hos Kasper, der handlede og ordnede andre praktiske gøremål med dem. 

Jeg følte mig ærlig talt ret amputeret, da jeg tog af sted. Nu har de banditter jo hængt på mig 24/7 i en meget lang periode. Men holy s… det gik stærkt med  at komme frem og tilbage fra centrum her fra forstæderne. Præcis 35 minutter tog det mig, før jeg ramte destinationen et sted i indre by inklusiv bus, metro og to gåture. Dét blev jeg helt glad i låget over.

Men anyway. Et lille tip til dig, der mangler en ny og vældig fin jakke, der kan bruges til lidt af det hele: jeans, kjoler, nederdele and you name it. Jakken, jeg havde på i dag, har jeg fundet på eBay til ingen penge. Faktisk gav jeg under 80 kr. inklusiv fragt, da jeg købte den, men jeg kan se, at den er steget lidt i pris. Nu koster den cirka 100 kr. lige her. Det er stadig rørende billigt, men man skal jo helst under de 80 kr., så man er helt sikker på at undgå told. Jakken er også her til 95 kr. Jakken er i øvrigt lille i størrelsen. Jeg er normalt en xs eller small, men denne er medium.

Nederdelen i ruskind er herfra, og er altså knap så billigt et item. Det var en af mine julegaver fra Kasper. Han ER virkelig god til at finde gaver til mig, og jeg havde ikke engang givet manden en ønskeliste.

Billederne i indlægget er ret slørede og er taget af Blommen, der er ellevild, når hun får lov at tage billeder af alt og alle. Som mor så datter åbenbart 🙂

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.