Wrooom wrooom…

 photo P1011473_zpsflrimob7.jpg

Bemærk: bObles-produktet i dette indlæg er sponsoreret af bObles med henblik på test af produktet. 

Blommehusets nye bObles-bil
kør’ i timen otte mil.
Tøf, tøf, tøf, tøf, tøf
Tøf, tøf, tøf, tøf, tøf.

Bilen den er pink og fin,
dufter aldrig af benzin.
Tøf, tøf……

Den ka’ skyd’ en vældig fart,
når den får en rigtig start.
Tøf, tøf……

Ej, nu stopper jeg med at citere og modificere gamle børnesange. Det var bare så oplagt her.

For tiden er der nemlig fart over feltet hjemme i stuen. Mere end vanligt, og det siger bestemt ikke så lidt. Der er gang i de piger, når de først får kørt hinanden op. For tiden er det fx en fest at efterligne hinandens lyde. Og det går ikke stille for sig. Det lyder nærmest som om, vi har to papegøjer eller påfugle i stuen, og jeg tror, vi skal være glade for, at vi bor i et hus, hvor ingen over eller underboer kommer til at hade vores daglige skræppe-show;)

Vi er lige nu i færd med at teste en spritny produktnyhed fra bObles. Nemlig bilen fra den nye transportlinje, der også tæller en båd og et fly. Og hermed vores første dom over bilen.

Bilen er skisme morsom. For begge piger og også for mig. Jeg har det jo med at synes, at bObles-legetøjet er ligeså sjovt, som børnene synes. Og det var så her, at jeg ville have linket til et af mine gamle bObles-indlæg, hvor jeg faktisk svinger mig gennem vores gamle stue på en blå gynge. Men mine billeder på bloggen fra før flytningen fra Bloggers Delight er simpelthen røget i svinget, hvilket jeg næsten sætter mig ned og græder bitre tårer over. For hulan da altså!

Men tilbage på sporet. Bilsporet. Jeg skrev i sin tid om ovennævnte gynge, at det var bObles mest vellykkede produkt til dato. Ok, så linker jeg til det indlæg, så I i det mindste kan læse, hvad jeg skrev dengang. Vær så god. Jeg vil sige, at bilen her er tæt på at snige sig op på førstepladsen sammen med den gynge. Den er simpelthen SÅ MORSOM. Billederne i indlægget her fortæller også sin egen historie med store smil og grin.

Bilen består af to dele. Den øverste del – selve bilformen – og et rullebræt som agerer bilens  bund. De to dele kan skilles ad, så det er muligt at bruge dem hver for sig. Bunden er et lille rullebræt i sig selv, som Blommen nemt kan fise rundt på liggende på maven, selvom det er småt, og bil-delen bliver pludselig til en vippe eller et balance-board, hvis man vender den på hovedet. Se bObles egne forslag til måder at bruge bilen på her.

Hjulene på brættet kan drejes i alle retninger, så man kan ikke kun køre frem og tilbage på bilen, men også til siderne og rundt. Det gør samtidig, at man skal have balancen i orden, når man sidder på bilen og sætter fart på. Vi har allerede haft et par styrt på den konto, men det hører med til legen og den motoriske udvikling. Lillesøster kan naturligvis ikke køre på bilen endnu uden vores hjælp, men hun går rundt med den på knæ, som, at dømme ud fra hendes ansigtsudtryk, er en fest hvergang.

Ok, det blev et lille begejstringshyl fra vores side denne gang. Men jeg har ikke noget negativt at sige om den bil. Jo, måske ligger prisen i den høje ende. Du kan erhverve dig den for 1199 kr., men ønsk jer den evt. i fødselsdagsgave eller julegave til børnene. Der ligger mange timers sjov og underholdning i den.

Hvad siger I? Ser den ikke sjov ud? 

Find bilen i bObles egen shop. 

 photo P1011465_zps1jqrbldg.jpg photo P1011458_zpsfgafxvd0.jpg photo P1011484_zpsl5zysvxu.jpgPigernes matchende tøj er fra Knast by Krutter og kan købes lige her på udsalg. 

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.