Fastelavn er mit navn: DIY fastelavnsris

 photo P1011526_zpssjzdnchi.jpgI weekenden hyggede vi med at lave pynt til pigernes store fastelavnsris. Det var en af vores 5 weekendplaner, og vi nåede akkurat at kalde riset for færdigt i går søndag eftermiddag. Selv ville jeg gerne have pyntet grenene meget mere, men det bliver næste år, når vi allerede har en lille bunke pynt fra nu, som vi blot kan fylde oveni. Og kender jeg mig selv ret, kommer der lidt ekstra pynt til, før riset bliver pakket væk igen, og det gør det altså ikke lige foreløbig, selvom fastelavn er slut.

Indlægget her skulle selvfølgelig have været postet for noget tid siden, hvis det skulle have inspireret jer til at lave et ris a la vores, men måske kan I liiiige nå at svinge saksen, og hvis ikke, så ligger indlægget her også igen til næste år.

Vi har fundet inspiration til pynt forskellige steder, og i indlægget her, kan I finde links til alle kilderne.

 photo P1011573_zps3kw9hb0x.jpgFastelavnsriset i fuld figur. Jeg har klippet grene fra haven, og jeg ved faktisk ikke, hvilken slags træ, jeg har klippet fra. Det er en af de spændende vækster, som jeg venter på skal skyde, så jeg kan begynde at identificere.  photo P1011564_zpscndyyudc.jpgVerdens nemmeste diy-vindmølle, som du kan finde en easy-peasy guide til lige her hos Den Kreative Sky. Den er i øvrigt en af de allerbedste danske diy-blogs, der findes. Tjek den ud, hvis du også har hang til kreasysler.     photo P1011553_zpsfayjnxd4.jpgMasken af HAMA-perler ses endnu bedre på øverste billede. Vi brugte dette mønster og ville også have pyntet med fine pailletter og lignende, men vi kunne impelthen ikke finde flyttekassen med sådanne i. Masken pynter lige nu på grenene, men den kan sagtens bruges i dit barns udklædningsleg også.  photo P1011563_zpsbqrsq9iz.jpgSkabelonerne til mine kartonfigurer er også fra Den Kreative Sky og findes her. Katten her har jeg blot klippet i hvidt karton og efterfølgende malet med Posca-tuscher. De forskellige figurer har jeg i øvrigt sat på snor ved at køre dem igennem symaskinen. Nemt og pænt.

 photo P1011527_zps4ypyunqm.jpgSød lille kat med rødt velour-bånd om halsen. Mønsteret er fundet her hos Frk. Hansen – endnu en lækker diy-blog, der bestemt er et besøg eller mange værd.   photo P1011584_zpsmitoxtbk.jpg photo P1011588_zpssbpqwl3f.jpg photo P1011566_zpsjr1tftqp.jpg

Det var alt for mig i dag. Jeg håber, I kan bruge indlægget som lidt inspiration. Meget af pyntet er jo ikke kun fastelavnsegnet, så sæt bare i gang 🙂

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

4 thoughts on “Fastelavn er mit navn: DIY fastelavnsris

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.