Olívy – til kamp mod de røde numser

 photo P1011660_zpsy9hfat5l.jpgJeg er i færd med at afprøve et pusleprodukt, der ramte de danske apotekerhylder i januar sidste år, Olívy baby care – diaper change, hedder produktet. Og for den gode ordens og de rene linjers skyld. Indlægget er IKKE sponsoreret, og der foreligger ikke en aftale om omtale af produktet på bloggen.

Olívy skal efter sigende være et lille vidundermiddel mod røde babynumser og også mod tørre pletter (til voksne også i øvrigt). Kliniske forsøg i Frankrig viser netop det, og produktet anbefales også af danske jordemødre – fx Birgitte Hyldebrandt, der er privatpraktiserende jordemoder.

Olivenolie og kalk

Olívy er udviklet med udgangspunkt i den puslemetode, man har brugt i Frankring i generationer. Her bruger man ikke – som de fleste af os i Danmark – vand, sæbe og vådservietter, men en blanding af kalk og jumfruolivenolie. Olien blødgør og lægger en beskyttende hinde. Kalken renser, lindrer og neutraliserer syren fra urin og afføring. Olívy er desuden allergicertificeret og mærket af AllergyCertified.

Vi har faktisk aldrig haft problemer med røde numser hos os – modsat mange andre familier med blebørn. Kun i ganske få tilfælde. Derfor strøg jeg ikke ud og købte produktet med det vuns, da jeg blev opmærksom på det sidste år. Men jeg må ærligt indrømme, at produktet kan noget. Jeg har brugt det i ganske kort tid nu, og på den korte tid er alle røde antydninger forsvundet fra lillesøsters sarte babynumse. Rødt, som jeg slet ikke var opmærksom på kunne eller skulle forsvinde.

Helt uden vand… og sæbe

Olívy bruges helt uden vand på en vatrondel, hvis man blot skifter en tisseble. Og det skal jeg lige vænne mig til. Men det lader altså til at virke fint. Er der brun gevinst i bleen, bruger du vand og dernæst Olívy i hele bleområdet. Olívy bruges altså ved hvert bleskift.

Der er desuden en sidegevinst ved Olívy her hjemme. Måske I kan relatere til den!? Kasper skifter sjældent ble uden brug af sæbe. Jeg skifter sjældent ble ved brug af sæbe. I de fleste tilfælde er det unødvendigt og irriterer blot den sarte babyhud. Og Kasper ‘glemmer’ det sjovt nok fra bleskift til bleskift uanset hvor mange gange, han bliver mindet om ikke at bruge løs af sæben. Jeg håber, at han tager Olívy til sig, så den kan erstatte sæben, som jeg nu overvejer at fjerne helt fra pusleområdet, så den slet ikke er tilgængelig for ham 😉 Lige nu står Olívy på puslebordet flankeret af en pakke rondeller, så det burde være ret lige til. Sådan skal mænd have det, ikke?

Olívy kan købes på apoteket (i butikker og online) og forhandles til 99 kr. for 250 ml og 169 kr. for 500 ml.

Og ladies! Produktet kan også lindre irritation ved barbering af fx intimområdet eller lindre ved mindre forbrændinger, hvis du fx har været for længe i solen uden stærk nok faktor.

Kender I Olívy? Og har I selv problemer med røde babynumser hjemme hos jer?  

Jeg giver et heads up her inde, når jeg har brugt Olívy i en måneds tid, og indtil da kan I læse mere om produktet her photo P1011661_zpsguuctblp.jpg photo P1011662_zps6khnlbgc.jpg photo P1011664_zpszfrs2vp8.jpg

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.