1 YEAR

 photo P1011689_zpsmebtmws4.jpgFamiliens mindste darling fyldte i torsdags sit 1. år. Om jeg begriber hvor det år er blevet af. Det gør jeg ikke. Jeg husker det så klart og tydeligt, da vi for nu mere end et år siden en lun februar-eftermiddag forlader parkeringskælderen under Hvidovre Hospital med den smukkeste babybyld i autostolen på bagsædet sovende fra det hele flankeret af en stolt storesøster.

Jeg var fuldkommen høj af lykke og forelskelse og træt efter de sidste dages strabadser på hospitalet. Men mest af alt glad og lykkelig helt ind til benet. Dem, der påstår, at man ikke kan elske sit nyfødte barn – at den dybe og ægte kærlighed først kommer senere, at det udelukkende handler om beskytterinstinkter til at starte med – det er løgn!

Jeg elskede begge mine piger allerede, da de lå i maven med følelser, der var så stærke og overvældende, at det kom bag på selv mig, der ellers altid har været en ægte følelses-Dorte med et følelsesregister, så stort som Australien. At netop de følelser skulle e k s p l o d e r e i en veritabel lykkerus, da pigerne først kiggede ud, for at gøre undertegnede til et omvandrende og til tider springfarligt følelsesmonster(!) fra da af og for evigt – var der ingen der kunne vide.

Tillykke til vores lillebitte, elskede 1-årige piger, der:

  • gerne står op kl. 6 hver morgen. Pyh!
  • stadig gerne vil ammes en hel del – både dag og nat
  • synes, at storesøster er den sjoveste i verden
  • endnu kun vil gå med gåvognen eller mor og far i hånden
  • ruller så meget på sine r’er, at vi har hende mistænkt for at være ved at lære spansk og ikke dansk
  • elsker æg. Gerne som scrambled eggs
  • er en lille, frygtløs akrobat, der gerne kravler ud over sengekanten eller op i vindueskarmen. Det giver os ret dårlige nerver!
  • passer så godt ind i familien, at vi slet ikke forstår, at hun ikke har været der altid.

God regnvejrslørdag til jer. Jeg håber, I har dejige planer for!? Vi skal male overetagen, og slibe gulvene en ekstra gang. Og måske får jeg tid til lidt strik til storesøster også.

Kh, Signe

 photo P1011682_zpsr1j9dpcy.jpgÉt lille lys til fødselaren <3 photo P1011722_zpsqleicblf.jpgJeg har solgt mit hjerte til Donsje-hjemmeskoene. Dette er lillesøsters andet par og en fødselsdagsgave fra Blommen. Jeg købte dem fra Ollifant.dk, som har et rigtig fint udvalg i Donsje. Se det hele her photo P1011686_zpsnudjwm2h.jpg photo P1011701_zpsibi52ll0.jpgLillesøster tester sin nye forårsdragt fra Mini Rodini, som er en af gaverne fra os. Ja, man  må jo udnytte, at det er ok at give praktiske gaver endnu. Næste fødselsdag går den nok ikke helt 😉 Jeg kommer i øvrigt med et rent ‘gaveindlæg’ en af dagene for lidt god inspiration til en 1-årig. Hun har fået mange fine ting, og jeg ved, der kommer flere endnu 🙂

Dragten har jeg også købt fra Ollifant.dk, og du kan finde den her. Jeg synes, det er en af de allerpæneste forårsdragter denne sæson, og så har Blommen denne jakke, så de to piger kan være lidt matchy, når solen titter frem.   photo P1011717_zpsknoevagy.jpg

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.