Skal vi tale lidt om langtidsamning?

  … og hvad er langtidsamning egentlig for jer? Med andre ord, hvor gammel synes du, barnet/babyen skal være, før man langtidsammer? Taler vi 1 år, eller kan man først kalde det langtidsamning, når man har overskredet 1-årsalderen for længst? Det er jo ganske forskelligt fra kultur til kultur, hvordan man definerer langtidsamning og ofte ammer danske kvinder ikke meget mere end maks 1 år, som netop hænger sammen med, at det er her, at mange kvinder igen genoptager arbejdet efter endt barsel.

Jeg har længe haft et indlæg om emnet på bedding. Er det noget, I har en holdning til/har lyst til at debattere? Jeg er selv totalt pro langtidsamning, hvis det fungerer for både mor og barn, og ammer stadig lillesøster en hel del. Min fornemmelse siger mig, at langtidsamning vinder mere og mere indpas – og her er altså tale om fornemmelser, som kommer fra hvad jeg hører og ser i mine netværk og venne- og bekendtskabskredse.

Men samtidig også både hører og ser jeg ret voldsomme kommentarer om de mødre, der vælger at amme deres børn til de er (langt) over 1 år. Jeg har selv fået et par stykker med på vejen under første barsel. Både kommentarer, der handlede om det grænseoverskridende i at overvære et ‘større’ barn, der ammes og kommentarer om, hvordan ‘jeg dog kunne holde det ud så længe’ … 

Men men men… Det her skulle ikke være indlæggET om emnet. Mere en lille teaser eller en forespørgsel til jer. SKAL VI TALE OM DET? Jeg synes, vi skal tage ammedebatten to the next level. Vi (well, nogle af os?) har for længst sagt ja til amning i det offentlige rum det være sig hvor som helst og når som helst. Men hvornår er det så ikke længere ok at amme sit barn offentligt? Hvornår er barnet for gammelt?

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

35 thoughts on “Skal vi tale lidt om langtidsamning?

  1. Jeg ammer stadig min datter på 1 år og 8 måneder, vil sige at i Danmark hedder det vel langtidsammer, men ser man på WHO, så er definitionen nok 2 år 🙂
    Jeg ved ikke hvor længe jeg fortsætter endnu, vi nyder det og hygger med det hver aften 🙂

    1. Dejligt. Jeg er også vild med ammeriet, må jeg indrømme. Det giver en god og tryg pause i dagsprogrammet, der jo kan være noget af en mundfuld for ens lille barn.

  2. Det virker som om folk er delte: har oplevet folk der syntes det var klamt jeg ammede et barn der var under et år der, men også mange der syntes langtidsamning var fint. Jeg har to veninder der ammede til deres børn var 4-5 år. Det synes jeg selv er for længe – på det tidspunkt er de bevidste og deres venner ville drille hvis de så det? Tænker jeg personligt.
    Jeg ville definere langtidsamning til efter 18 mdr.
    Selv har jeg ammet mine fire børn mellem 10 og 30 måneder.

    1. Ja, meget delte. Kan sagtens følge dig i, at 4-5 år er længe. Det synes jeg også selv personligt, men omvendt, så tænker jeg, at hvis det giver mening for den pågældende mor og hendes barn, så skal de ikke holde sig tilbage.

      Jeg ammer stadig en del nu, og F er 13 mdr. Synes egentlig hun er så lillebitte endnu, og jeg kan huske, at jeg synes, at min ældste var ret gammel dengang, hun var 13 måneder 🙂 Dengang var jeg også meget mere fokuseret på de normer og den faglige vejledning om at stoppe amning omkring 1 års-alderen. Shit, jeg kunne slet ikke tage amningen fra lillesøster nu. Ok, sikke mange ord. Tak for din kommentar, Kim 🙂

  3. JA til et indlæg om det! Jeg er totalt pro amning. Jeg ammer pt min datter på knap 18 mdr og tror ikke hun har tænkt sig at stoppe lige foreløbig – og det er hende der får lov at styre det. Stopper hun i morgen er det fint. Stopper hun om 6 mdr er det også fint. Jeg har også fået et par kommentarer med på vejen “ammer du stadig” og “skal du ikke snart stoppe, hun har jo ikke brug for det mere”. Jeg elsker undrende spørgsmål, men fordømmende kommentarer preller af på mig. Las os få det på dagsordenen! Den faglige vejledning (eller mangel på samme!) på området er også helt hen i vejret efter min mening (det kan vi så tage i dit kommende indlæg) 😉
    I forhold til dit spørgsmål: i DK vil jeg nok mene, at langtidsamning er efter 1 år. Og i forhold til hvor længe det er ok at amme offentligt: vel egentlig altid, så længe det gøres taktfuldt og under hensyntagen til ens omgivelser. Vi som ammere forventer at der tages hensyn til os og vore unger, og så må det også gå den anden vej – vi skal også tage hensyn. Jeg ammer ikke rigtig offentligt længere selv, men det er mest fordi min datter okser rundt mens hun ammer, så det er et værre show 😉

    1. DEJLIGT, Pia! Åh, de kommentarer. Jeg ville gerne være dem foruden. Jeg fatter faktisk ikke helt, at folk synes, det er deres bord, hvad andre gør på den front. Yes, den faglige vejledning er simpelthen ikke fyldestgørende nok. Eller i virkeligheden er det måske den samfundsmæssige diskurs om emnet, der er med til at have kørt den af sporet.

  4. Ja mere om amning! Mange giver deres børn flaske også efter de er et år; det provokerer vist ikke rigtigt folk, gør det? Jeg forstår ikke, hvorfor det mest naturlige i verden – at en mor giver sit barn brystmælk – overhovedet kan provokere. Jeg oplever det i hvert fald selv som smukt og fredfyldt, og jeg elsker at sidde med min snart store baby i armene, mens hans spiser, nulrer mit hår og smiler til mig ❤️

  5. JA for pokker! Lad os normalisere amning (uanset længde!!) så vi ikke er så bange for det!

    Jeg selv ammede min første til 8 dage før hans 2års fødselsdag – og lillebror på 4 måneder er kun lige kommet i gang ?

  6. Jeg ammede min første, til han var 14 måneder, og amningen ligesom gik i sig selv helt naturligt. Er klart pro (langtids)amning! Altid! Jeg oplevede også, at folk spurgte ind til amningen – om han ikke snart skulle stoppe. Jeg var 18 år dengang og ret ny både i moderskabet og livet, men jeg er glad for, jeg holdt ved det, der føltes naturligt for os. Jeg kan godt synes, det virker en smule mærkeligt, hvis et 4-5-årigt barn bliver ammet, men jeg kunne aldrig finde på at blande mig i det; det må fungere, som det bedst kan for den individuelle. Måske synes jeg, den fine grænse er at stoppe der, hvor det bliver mere moderens behov end barnets – giver det mening?

    1. Godt, du var stærk nok til at holde ved. Det handler jo netop om at følge sit fornemmelse her. Giver det mening for mit barn og jeg. Og er helt enig i, at det skal være barnets behov mere end moderens <3

  7. Barnet får aldrig noget så næringsrigt som dets moders mælk. Hvorfor stoppe før, end at både mor og barn er klar til det? Selv ammede jeg min første til 16 måneder. Jeg stoppede fra dem ene dag til den anden, og min søn tog det vældig pænt. Omend ham stadig nulrede brysterne, når han behøvede tryghed, og senere fik han faktisk lov til at sutte lidt, selvom det ikke var nogen mælk. Det er æidt pinefuldt at skrive det, men det føltes så naturligt og han fandt ro og tryghed ved det. Jeg fortrød næsten omgående, at jeg stoppede med at amme ham, før vi var klar til at stoppe. Mit studie blev krævende og jeg troede, at jeg ville få nattero, når amningen stoppede. Men han vækkede mig stadig ved at gå efter brysterne selv uden mælk.

    1. Åh, dejlig kommentar. Ja, hvorfor stoppe før? Under min første barsel var jeg faktisk så overbevist om, at det der med amning også var noget, der skulle stoppes (med magt), når barnet var omkring et år. Det var i hvert fald noget, der var godt og grundigt inkorporeret i mig. Altså forstået på den måde, at jeg ikke engang tænkte, at jeg havde et valg. Det er først her anden gang, at jeg SLET ikke har lyst til at stoppe, mens det stadig er så godt, som det er. Kunne nemlig også sagtens have ammet Blommen længere.

  8. Jeg har desværre lidt oplevet det modsatte, da min datter efter fem en halv måneds amning ikke ville mere ? Jeg har fra start haft udfordringer med det ene bryst og brugt både ammebrikker, en lille sugekop, brystpumpe mm. og fik både svamp på brystet (da min datter fik trøske) og har ammet stortudende fordi brystet blødte og det satte desværre både hendes og min ammelyst ned samt mælkeproduktionen. Det andet bryst gik rigtig fint, men jeg fik aldrig mælkeproduktionen nok op til at kunne kompensere for det første bryst og så fik jeg en glad baby, da jeg stoppede amning og startede på flaske ? Men jeg fik kommentarer om at man skal amme minimum et år og at hun meget nemt kan få allergi, når jeg ikke ammede længere samt at det forhåbentlig ikke var pga. det offentlige pres at ‘jeg’ stoppede amning…
    Så uanset kort eller længere eller lang amning så er der vist en besynderligt skamme-behov. Jeg synes amning skal foregå så længe mor og barn trives med det ❤️ Jeg har dog en gang selv på en strand oplevet, at jeg alligevel har min egen personlige grænse, da en dreng (på omkring 3 år) løb hen til sin mor, hev bh’en ned og klokkerent sagde: ‘jeg vil have mælk’ og begyndt at sutte ? Nok mest fordi jeg blev overrasket. Men langtidsamning tror jeg ikke jeg i hovedet har defineret nemmere, for amning er vel amning ?☺️ Ps. Jeg er rent ud jaloux på jer, der fortsat ammer… Det er ikke pænt at sige, men det er sandt. Jeg er stor fortaler for mindre skam til mødre helt generelt ??

      1. Og dejligt med fokus på amning Signe! ? Yderst relevant! Uanset hvor lang tid langtidsamning er, er jeg i hvert fald fan af amning, og synes det er fedt, når det lykkes og skaber både tryghed, sundhed og glæde hos barnet ❤️ Så selvom det ‘stikker’ lidt, så er det dejligt at høre om de positive fortællinger ?

        1. Tusind tak for de fine, fine kommentarer, Cecilie. Jeg kan simpelthen godt forstå din misundelse, og jeg kan godt forstå, at det stikker lidt med det her indlæg og tilhørende kommentarer. For hulan da. Hvor må det have været et hårdt forløb og ikke mindst en hård erkendelse. Av. Og jeg er fuldkommen enig – mindre skam. Det ville være rart, at man kunne få lov at være mor på sin egen måde, at gøre præcis det, der giver mening i egen konstellation. Om det så er marathon-amning dag ud og dag ind eller flaske af den ene eller anden grund.

  9. ^ jeg blev nødt til at trykke send, før jeg var færdig, så jeg fortsætter lidt endnu.
    Det jeg vil sige er, at jeg synes, at amning ikke er moget, der kan planlægges eller ændre på rutiner og rytmer. Barnet har det behov, som barnet har, og det bedste for både mor og barm er at lytte efter. Selv har keg fået kommentarer som: “ammer du stadig?!” Og “Jeg stoppede ved otte måneder, og det var riiiigeligt”.
    Jeg plejer bare at sige, som jeg skrev først i min første post, at barnet aldrig får noget så næringsrigt og tilpasset dets behov som modermælken.
    Første gang, min førstefødte blev syg uden jeg havde mælk? Dét var hårdt. Og jeg fortrød så inderligt. Min yngste har været syg sådan ca hele 2016, og jeg er simpelthen lykkelig for, at jeg ved, at han får den næring, som han har brug for trods 39 i feber.
    Tak fordi du tager emnet op. Her i Holbæk er der knapt så mange, der forstår “langtidsamming”.

    1. Vigtigt emne, som jeg har lyst til at råbe meget højt om.
      Og ja, det er en fantastisk trøstemetode også. Virker stort set hver gang.

  10. Al. Så mange trykffejl. Jeg håber, det er til at forstå. Lidt skægt, at jeg fik skrevet barm i stedet for barn emmet taget i betragtning.

    1. Jeg har også fået lavet mange trykfejl ?
      Ærgeligt folk kommer med de negative kommentarer – det gør det bare en ellers følsom tid meget mere sårbar ?

  11. Min grænse har helt sikkert rykket sig efter jeg selv er blevet mor. Før jeg blev mor synes jeg at det var liiige lidt voldsomt, hvis “stort” barn på 2 år blev ammet. Min søn er 7 måneder nu og jeg ammer stadig, men han viser mindre og mindre behov for det, så lige nu tænker jeg, at jeg ammer ham så længe han vil det (ikke game-of-thrones-længe dog ?). I starten af min barsel tænkte jeg også at jeg ville køre “kold tyrker” på amningen når jeg skulle tilbage på arbejde, men sådan har jeg det slet ikke længere – vi skal nok finde stunder til at amme, hvis han stadig efterspørger det til den tid. Synes helt klart at det er omverdenens syn på langtidsamning der udgør den største hurdle for mig – og det er jo ret fjollet, men ikke desto mindre magtfuldt!

    1. Og det kan jo netop være helt fantastisk at holde fast i amningen, når du starter arbejde igen. Så kan I have jeres hygge/tryghedsstunder sammen der sikkert er rigeligt behov for, når I skal ‘adskilles’ <3

  12. Min søn bliver stadig ammet, og han er halvandet år. Han vil bestemt ikke undvære amningen. Han har stadig behov for den tryghed og nærhed, som det giver. Han bliver ammet om aftnen inden sengetid. Det fungerer fint for både ham og jeg. 🙂

    Jeg kan ikke se hvorfor nogen evt skulle føle sig stødt over langtidsamning, da det jo er skabt til barnet. Tænker at det er naturligt 🙂

  13. Jeg er helt klart fortaler for (langtids)amning og ammer selv min dreng på knap 16 måneder en hel del endnu til trods for mange vanskelige perioder med ammestrejker, da han var lille.
    Jeg ville gerne snart kunne stoppe de mange natamninger, men jeg kan ikke få mig selv til at tage dem fra ham – de giver ham så meget tryghed.

    1. Hvor er det skønt, at I har kunnet få det til at fungere senere igen. Åh, jeg kan heller ikke få mig selv til at stoppe natamningerne. Ikke nu.

  14. Sikke en skøn teaser! Det er godt med fokus på det emne. I min verden er barnet aldrig for gammelt til at blive ammet og jeg forstår slet ikke hvorfor mennesker (der ikke er forældre til det ammede barn (eller de ammede børn – seje tandem ammere)) skal blande sig i hvor lang tid et barn bliver ammet. Det er sundt og naturligt og for os en helt speciel måde at connecte på 🙂

    Jeg sidder i skrivende stund og ammer min halvsovende 14 mdrs i søvn til natten. Og føler ikke behov for nogen former for afvænning. Ideelt bliver vi ved til min datter stopper.

    1. Hvor lyder det skønt. Nej, hvorfor også afvænne, når det fungerer og giver så stor værdi. TAK for din fine kommentar.

  15. Jeg elskede at amme begge mine børn. Men da de tidligt mistede interesseren, må jeg indrømme at jeg elsker at deres far kunne være så meget med, meget tidligere end jeg ellers haved planlagt. Han tog nætter alene, og det var fantastisk for vores sexliv at kroppen blev min igen.

    Jeg er vild med tanken om at kvinder selv bestemmer hvornår man ammer til, men fordommene om kvinder der ammer for kort tid, findes der ligeledes mange om.

    1. Enig. Og jeg ved, at der er mange fordomme om kvinder, der ammer kort tid også. Desværre. Ville sandelig være dejligt, hvis vi alle sammen begyndte at dømme mindre. Og det er jo helt forskelligt, hvad det enkelte barn/den enkelte kvinde er til. Jeg føler ikke, at amning forhindrer sexliv, og jeg synes bestemt min krop er min trods amning – sorry, hvis jeg deler for meget 🙂 Og længe leve forskellighed. Virkelig.

      1. Haha. Helt okay. Måske er det bare fordi jeg kun har ammet, mens baby lå i dem konstant 😉 Men ja lad os dømme mindre ♡

  16. Stoppede da min søn var 9 mdr. Ammede til sidst kun 1. gang om “dagen”. En lille tår ved 5 tiden og så lidt søvn igen. Men til sidst var der bare ikke mere mælk tilbage. Natamning er jo et eller andet sted bare en dårlig vane…. Da vi stoppede det var der jo ingen grund til at vågne mere 😉
    En ting jeg ikke forstår ved langtidsamning – man er jo ekstremt bundet til hjemmet som mor når man ammer… Kommer “de” så aldrig ud? Er det så kun mor som putter? Hvad med faren? Og hvad hvis barnet skal passes?
    Kunne være spændende med et lidt mere detaljeret indlæg som ikke kun beskriver at det er hyggeligt og giver et specielt bånd mellem mor og barn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.