Jeg har været mor i 4 år

Processed with VSCO with f2 preset
…Og det fejrede vi i går. Ja, vi fejrede ikke som sådan, at jeg har været ‘nogens mor’ i fire år, men vi fejrede naturligvis vores dejlige, frække og meget stolte Blomme, der fik en fridag i dagens anledning.

Vi måtte holde det helt nede på et spiseligt niveau i år og havde udelukkende inviteret den tætteste familie til fejringen. Vi bor som bekendt i byggerod med ufærdige rum, farligt værktøj og maskiner all over, som ikke egner sig til at have hverken en børnehavestue på besøg eller en stor fødselsdagsfest med venner og deres børn, som vi egentlig plejer og rigtig gerne ville i år også. Somme tider er det bare klogt at tage det mest fornuftige valg. Det er ikke det, jeg er bedst til. Jeg tager jo notorisk gerne munden for fuld.

I går var lige som den skulle være. Jeg forsøgte at følge med og suge øjeblikke ind og ønskede mig otte arme mange gange, da jeg med en nuttet dramaqueen af en tigerspringsbaby på hoften skulle balancere kagecreme, lagkagebygning og forberedelse til aftenmåltidet, rengøring og oprydning. Godt, at farmor, mormor og olde kunne tage over, da jeg måtte kapitulere og amme min lille pige i søvn efter fire mislykkede putteforsøg.

Fire år er en vild alder. Jeg smager lige på det… J e g  e r  m o r  t i l  e n  f i r e å r i g. Jeg synes ærlig talt, at jeg pludselig har en meget stor pige nu. Jeg husker selv tydeligt, da jeg var fire år. Det var det år hvor, jeg blev storesøster og det år, hvor vi flyttede til mit barndomshjem.

Videre i teksten, folkens.

p.s. den seje guldballon, kan købes lige her på eBay til en slik (cirka 6 kr.) i både tal og bogstaver.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

2 thoughts on “Jeg har været mor i 4 år

  1. Tillykke med jeres 4-årige! 🙂
    Min datter er lige blevet konfirmeret i lørdags.. Dét er også vildt, skal jeg hilse at sige! Det er en kliché, men jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af.. Godt vi ikke ældes med samme hast som vores poder! 😉

  2. Hej Signe
    Kunne du have lyst til at fortælle om hvordan du har sammensat din barsel, og måske et par tips til planlægning. Jeg synes det er en jungle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.