Jeg er høj

… høj på energi og lykkefølelse. Selvom vi for Gud ved hvilken gang er ramt af ‘vinter’sygdom i den lille familie, så er jeg ærlig talt fuldkommen høj af energi efter to dage i haven trods et ret stort underskud på søvnkontoen. En kombi af solens varme stråler, havearbejde, udeliv og familiesamvær har gjort sit for at få mig til at føle mig glad helt ind i maven – også selvom min lille Blomme er ramt af høj feber og ikke laver så meget andet end at sove p.t. Lille dejlige myr.

Vi valgte i denne weekend at sætte projekt hus lidt på pause for at få gang i vores længe ønskede højbede. Og hvilken fantastisk weekend at gøre det i.

Havelivet med børn er intet mindre end fantastisk. Begge piger nyder det i fulde drag, og vi nyder, at vi kan være sammen allesammen, mens vi sysler med små projekter. Vi er – takket være min svigerfamilie – tæt på færdige med højbedene, som du kan se på Snapchat lige nu (plummumdk), og vi har desuden fået tyndet godt ud i de ikke så velholdte bede, flyttet vores Mirabelle-træ (igen!) og gravet en gammel stub op og sat en Rhodendron i stedet, som jeg hapsede i Føtex i dag for kun 69 kr. Jeg skal have fat i en mere snarest, så jeg kan skabe en smuk, stor lyserød busk, som på længere sigt skal lukke lidt af ind til vores forhave, så man ikke kan kigge direkte ind fra vejen.

Nu kan jeg næsten ikke vente til, at jeg må få lov at så i højbedene. Jeg laver i øvrigt en udførlig guide til sådan et par diy-basser i økologisk lærketræ snarest.

^^Tulipaner er nogle af mine absolutte yndlingsblomster. Tænk, at jeg har en have FYLDT med røde tulipaner. Så mange, at jeg endda kan tage dem ind næsten så meget jeg lyster og sætte i vaser. Eller tage med til veninder, når jeg besøger. Ok, jeg har ikke en hel mark, og jeg vil gerne sætte endnu flere løg til efteråret, men jeg har nu en del 🙂 
^^bObles-gyngen (reklame-link) kom op i det ene æbletræ i dag. Min lille basse var ELLEVILD. Det er ret genialt, at bruge den udendørs, så der kan komme godt med sving i. ^^Lille, fin Rhodendendron, som jeg er spændt på at se vokse op. Jeg kan godt lide tanken om, at vi sætter buske og træer nu, når vi lige er flyttet ind, som vi kan følge gennem de næste mange år. ^^Mini-hjælperen ^^Måske den eneste ulempe ved at have børn med i haven 🙂 Min lille tulipan-tyv.  ^^En weekend med rimelig intenst arbejde resulterede i to næsten færdige højbede.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

5 Comments

  • Jeannett Fruergaard 2. maj 2016 at 20:52

    I er så smukke sammen, godt du kan finde energi andre steder når nu der er mangel på søvn kontoen.
    Det bliver så fedt med højbede, jeg er spændt på hvad du får sået.

    Reply
    • plummum 2. maj 2016 at 23:02

      Tusind tak for din fine kommentar 🙂 Glæder mig meget til at vise de højbede med indhold frem. Har planer om MANGE afgrøder, som sikkert ikke alle kan være der 😀

      Reply
  • De sidste 14 dage på PlumMum – plummum 2. maj 2016 at 22:59

    […] synes, det er priviligeret at kunne tilbringe så meget tid udenfor uden at skulle pakke stor picnickurv, legetøj, tæpper osv. Udetiden har nemlig mestendels […]

    Reply
  • Charlotte 3. maj 2016 at 11:25

    Hej Signe

    Arbejder du ikke mere? Synes nemlig det var ret cool også at læse om balancen mellem fuldtids-kommunikationsjob og familieliv. 🙂

    Reply
    • plummum 3. maj 2016 at 20:15

      Jo og nej. Lillesøster starter i institution om en måneds tid, hvor jeg starter op igen på fuld styrke. Men. Vi gør det hele på en anden måde denne gang, og det kommer der meget mere om på bloggen, når tid er 🙂

      Reply

Leave a Comment