De sidste 14 dage på PlumMum

Udeliv i haven og på lyserøde alléer, genvunden tro på bilkørsel (med mig som chauffør) og et punkteret dæk, juice-detox, ny blondekjole og huller i ørene. Dét er, hvad der er sket på plummum.dk de sidste 14 dage. Har du mon læst med? Ellers kan du få en hurtig gennemgang her.

De sidste 14 dage har i den grad trukket mig uden for døren på flere måder.

Jeg synes, det er priviligeret at kunne tilbringe så meget tid udenfor uden at skulle pakke stor picnickurv, legetøj, tæpper osv. Udetiden har nemlig mestendels foregået i haven, når vi har arbejdet på højbede eller blot med det generelle havearbejde, der skal gøre vores grønne plet af en 760 kvm have klar til sommer. Sidstnævnte er mest mit job so far. Kasper har mere end travlt andre steder med det hus. Jeg har virkelig taget teten her, selvom jeg faktisk aldrig før har arbejdet i en have. Og jeg stornyder det. Den slags lærte jeg ikke i min barndom overhovedet, så læringskurven er stejl.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Udelivet er også foregået på den meget omtalte kirsebærallé, hvor en veninde og jeg plus tre søde piger fik et par lyserøde skud eller 100 i kassen. Jeg tror nu, at det skal være vores egen lille tradition at komme tilbage år efter år trods menneskemylder. Jeg var i øvrigt iført ny blondekjole og trenchcoat og følte mig helt forårsklar.

I de sidste 14 dage har jeg også kørt mere bil, end jeg har gjort de sidste 10 år til sammen. Ej, det er ikke helt sandt, men jeg er blevet så glad for vores sorte kæmpebil, at jeg mangler den lidt nu, hver gang Kasper smutter på arbejde. Det er vildt for undertegnede. Og ja, selv samme bil punkterede jeg også den anden dag, så den måtte overnatte helt alene ude i forstaden.

De sidste 14 dage har også budt på 2 nye huller i mit venstre øre. Det højre venter stadig på samme behandling. Og juice. Masser af topskøn juice fra God Morgen og Michelle Kristensen, som jeg virkelig godt gad at indtage som det eneste i et par dage. Men der er noget med, at amning og detox ikke lige går hånd i hånd, så jeg må vente med mit juiceboost.

Processed with VSCO with f2 preset

Jeg håber, at I som jeg, synes at en opsummering på de sidste 14 dage her på PlumMum var en hyggelig rundtur.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.