Bare tæer i græs, øjebæ og husejertanker

^^Nye yndlingssandaler/ballerinaer med spids tå fra Rosemunde, som du kan tjekke lige her

Endnu en tæskelækker soldag i haven og første dag i år med bare tæer i græsset. Pigerne og jeg har brugt det meste af den udendøre. Kasper not so much. Han er ved at færdiggøre to radiatorskjulere – en til Blommens værelse og en til soveværelset.

Husejerlivet er indtil nu bedst om sommeren, må jeg indrømme. Det ekstra rum, som haven giver er f a n t a s t i s k. Vi mangler lidt endnu derude; rutsjebane og en babygynge, et borde/bænke-sæt til pigerne, og så mangler vi selv havemøbler. Men indtil videre må vi nøjes med lidt interimistiske forhold. Når sådanne forhold byder på kagepicnic på et tæppe midt i haven, så er det sådan set helt ok. Jeg er dog på intens jagt efter de helt rigtige havemøbler og har ikke helt lagt mig fast på stil endnu. Men havemøbler skal der til – gerne et stort bord, 6 stole og en kæmpe parasol. OG en liggestol selvfølgelig 🙂 – flankeret af krukker med store, flotte Hortensia i rosa og blå nuancer.

Men haveredskaber mangler vi ikke. I dag har jeg ordnet et nyt bed. Faktisk var det ikke et bed, men en rigtig grim og uordnet lille plet, hvor der indtil i går stod en gammel (lidt rådden) kompostkasse og lå gamle, grimme fliser. Det er væk nu, og i dag lugede jeg og vendte derefter jorden – rimelig hårdt arbejde, skal jeg hilse og sige. Men nu er pletten klar til lækre bunddækkeblomster, som jeg straks har i sinde at så. Gode råd til sort modtages gerne!

Vi har desuden gynget, leget i sandkassen og i øjebæen(!) af et lyserødt prinsesseslot, som min bror var så søde at give Blommen i gave sidste år. Og aftenen sluttede vi med en familiefodboldkamp af de vilde og larmende. Hvis vores nye naboer var i tvivl om, vi overhovedet var til stede i huset, så må de være overbeviste nu.

Har I nydt dagen, og mon I har ferie i morgen også?

^^Vores tulipaner lyser op som små glade solpletter i vores have p.t. ^^Øjebæen


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

No Comments

Leave a Comment