Hjemmegjorte banan/mango-is i en fart

Indeholder reklame i form af affiliate-links

Det her fantastiske Maj-vejr kalder på små lækre is-hapsere. Helst én om dagen, ikke? Vi har i hvert fald tilladt os lidt isforkælelse de sidste par dage – både de købte og de hjemmelavede af slagsen.

Jeg lavede en hurtig omgang banan/mango-is den anden dag, som er baseret på verdens måske nemmeste opskrift, som i virkeligheden kan varieres på et utal af måder.

Du skal bruge: 

  • 2 godt modne bananer
  • 1/2 mango
  • En sjat mandelmælk (erstat evt. med kokosmælk)
  • Saften af en halv citron
  • Flormelis (denne del kan sagtens udelades)
  • Evt. mørk chokolade til smeltning

Sådan gør du:

Alle ingredienser blendes til massen er helt lind, hvorefter den hældes i isforme og sættes i fryseren i cirka 3 timer. Jeg brugte mine nye forme fra Nicolas Vahé, som jeg har bestilt hos Modings.dk. De er virkelig gode på grund af den lille drypfanger, der forhindrer (alt for) klistrede børnefingre og ditto sofaer 🙂 Og så er selve pindene så fine med teksten “100 % Home Made”.

Bemærk. Jeg kan se, at formene er udsolgt derinde lige nu, men tjek hele Nicolas Vahé kategorien ud lige her. Jeg er svært glad for de produkter og overvejer den her kaffesirup med karamel til min hjemmelavede iskaffe.

Nå, lidt et sidespor. Jeg håber, at I kan bruge isopskriften her i det varme vejr!? De er lynhurtige at lave, og så er det selvfølgelig oplagt at smelte chokolade, som de frosne is kan dyppes i. Det ville vi have gjort, men chokoladen var altså forsvundet fra køkkenskabet, da vi skulle bruge den.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

No Comments

Leave a Comment