En mor-situation

Processed with VSCO with f2 preset

Når men de der fredag aftener i mor-land, ikke? Jeg skulle have været ude i aften. I fin blomstret kjole und alles til et fint, fint arrangement, som jeg oprigtigt havde glædet mig meget til. Og guderne vil vide (eller måske nærmere mine veninder, Kasper og min mor), at jeg for tiden trænger lidt ekstra til Signe-tid. Altså den tid hvor de flade mor-/villarenoveringsbatterier lige får et ordentligt boost.

Men hvad skete der så? Som sådan ikke noget ekstraordinært i børnefamilieland
– tværtimod. Men. Lillesøster har særdeles svært ved at sove disse dage. Hun har ellers et dejligt sovehjerte og tager gerne et par små timer hver dag fordelt på en eller to lure. Den sidste uge har hun så kun nappet en halv time om dagen – selv med mange og lange ihærdige putteforsøg. Gæt om vores store ‘baby’ på 15 måneder har været træt med træt på lang tid før normal puttetid de dage. I dag var ingen undtagelse på det afvigende søvnmønster, og e n d e l i g sidst på eftermiddagen – kort tid før jeg skal ud af døren – får jeg den lille trunte til at falde i dyb søvn… ved brystet. Jeg er dog udmærket klar over, at rykker jeg mig en centimeter vil den lille dame vågne. Så jeg bliver liggende. Helt musestille med min anden trætte pige på den anden side af mig. Og lige der omgivet af det bedste jeg ved, tog jeg beslutningen om at aflyse alle mine planer i stedet for at forsøge at snige mig væk fra dobbeltsengen og ud på badeværelset med fare for at vække den lille boblende basse fra en tiltrængt skønhedssøvn. Og sagen er den, at jeg kunne have listet væk for at gøre mig klar. Måske var det lykkedes med en lang lur alligevel, måske ikke, og så havde det sikkert været ok alt sammen alligevel med med en far, der kom styrtende hjem fra arbejde for at tage børnetjansen. Jeg kunne have insisteret på et par timer i ‘børnefri zone-land’. Men ved I hvad!? Pludselig var det arrangement, som nu ellers tegnede godt, slet ikke så super vigtigt. Ej heller min mig-tid, som jeg var fast besluttet på at tage i aften. Min mindste pige sov – endelig – og jeg nænnede simpelthen ikke at gå fra hendes, lille varme krop.

Indlægget her handler egentlig ikke om et arrangement og en mor, der må melde afbud. Det handler om de dybe og stærke moderfølelser, der bliver født nogenlunde samtidig med, at baby bliver det. Hos mig selv endda lang tid før begge fødsler. De følelser, som man hverken kan eller skal bekæmpe, de følelser, der som det naturligste i verden sætter egne behov i anden række, og de følelser, som gang på gang trækker tæppet væk under en, så man sætter sig på halen med et brag.

God fredag aften, d’ damer!

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

One thought on “En mor-situation

  1. Sikke et dejligt indlæg 🙂 Jeg kender det alt for godt. Mine veninder uden børn (og sikkert og så mit præ-barns-jeg) forstår ikke mit “matyrium” – hvilket det overhovedet ikke er. Nærmere et helt dybfølt behov for at min datter får sine behov opfyldt og at vi er sammen i min dejlige lille familie 🙂

    Tak for din fantastiske blog :):) god weekend

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.