Jeg elsker vores livsprojekt – med tårer og grin

Hold nu op som dagene flyver i øjeblikket. Vi har jo knap afleveret størstepigen i børnehaven, før hun skal hentes igen. Disse dage kæmper jeg endda for at nå at hente så tidligt, som jeg nu engang har besluttet, at jeg vil hver dag.

Jeg har så mange ærinder på to-do listen, som jeg vel og mærke selv har skabt, men de æder tiden op. Heldigvis trives jeg allerbedst med 117 projekter ad gangen og har aldrig været en ‘jeg slapper den lige på sofaen type’, selvom jeg burde prøve den slags lidt oftere. I dag var jeg på farten stort set hele dagen – først alene med lillesøster og dernæst med begge piger, som endte på et tæppe i varmen i haven hos min veninde, der lige har født en skøn, lille dreng. Kunne slet ikke lade være med at blive en smule skruk af det 😀

Og lad mig så lige knytte en kommentar til et af mine sidste indlæg om renoveringen. Når jeg skriver, at sådan en proces også er benhård og ikke kun én lang happy styling-af-hjemmet proces, så er det ikke piveri, men en bundrealistisk fortælling om tingenes tilstand. Det håber jeg egentlig også fremgår. Jeg ELSKER mit og Kaspers fælles livsprojekt – med alt hvad det indebærer – både af grin og tårer. Vi gør det her. Sammen! Skaber et hjem, der gerne skulle ende med st blive vores drømmehjem.

Og jeg er dæleme stolt af min mand. Han er åndssvagt dygtig med sine hænder, og man skulle næsten ikke tro, at hans primære job foregår i et presset jakkesæt fyldt med møder, telefonopkald og arbejde foran computeren mange timer dagligt. En af jer skrev til mig, at hun var glad for ikke at have en ‘gør det selv-mand’ – at det kræver sin kvinde at stå bag… Jeg er omvendt fuldkommen tosset med det. Måske fordi jeg også selv er voldsomt glad for diy-projekter. Men seriøst, d’ damer. Er I klar over, hvor lækkert det er at have en mand, der kan det shit?! Ja, altså jeg er fan.

Det var bare det.

Kram til jer


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

1 Comment

  • Melisa 2. juni 2016 at 7:44

    Min mand er håndværker med begge hænder godt skruet på. Vi har bygget vores lejlighed op fra bunden og jeg elsker den med hele mit hjerte. der er ikke noget bedre end at sætte sit eget præg på tingene. Jeg har så svært ved nybyggeri fordi der ikke er noget sjæl. Her har vi skæve vægge, lofte og gulve, men ejendommen er 100 år gammel og er så flot! Min venindes mand kan ingenting. Jeg har en gang hængt en hylde op for dem fordi han ikke kan.
    Mænd der kan arbejde med deres hænder er det bedste 🙂 og jeg er sikker på jeres hus bliver fantastisk!

    Reply

Leave a Comment