Årets sommerferie på standby…

Vi har fortsat ikke bestilt vores sommerferie, som det ellers var tiltænkt. Kasper er en travl mand, og vi er nødt til at vente med beslutningen af sommerferien, så vi er sikre på at komme af sted i en periode, hvor der er nogenlunde ro på. Og sådan skal det naturligvis være. Det er bedst for os alle sammen. Sommerferiebeslutningerne er derfor lige nu på standby. 

Såååå. Jeg ser på rejser hver evig eneste dag flere gange, så jeg er klar til at springe til, når jeg får et go. Vi er nødt til at være fuldkommen åbne overfor rejsedestinationer i år, men vi skal væk fra DK. Og væk fra villarenovering. Langt væk. Så hvad er på tegnebrættet p.t.? Italien, Grækenland og Thailand står lige nu højest på min liste, men vi får se, hvordan jeg får det hele til at gå op i en højere enhed med fire flybilletter og hotel til den tid.

Da Blommen var cirka samme alder som den lillesøster har nu tilbragte vi 14 dage i Spanien over sommeren. Først på Mallorca (som billederne i indlægget stammer fra) og senere en uge nord for Barcelona. Det var en vildt dejlig ferie, som jeg på ingen måder kunne afslutte rent mentalt. Jeg var lige startet på arbejde efter første barsel, og synes egentlig, at det der med sommerferie og samvær med familien 24/7 var et kæmpe hit.

Måske vi ender på Mallorca igen år. Der er jo helt fantastisk, når man finder de rigtige steder væk fra de store turistfælder.

Hvor går jeres sommerferie hen i år?
IMG_5185

IMG_5315


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

5 Comments

  • Signe // Copenhagen Kiddo 28. juni 2016 at 20:11

    Åh Signe! Jeg håber det snart kan lade sig gøre, at I kommer lidt væk <3

    Knus S

    Reply
    • plummum 29. juni 2016 at 12:01

      Åh, ja jeg trænger godt nok til lidt afslapning. Altså så meget man nu slapper af med de to livlige piger 😉

      Reply
  • Solrun 29. juni 2016 at 8:40

    Mallorca er dejlig og et godt bud. Vi skal til Bornholm. Jeg har aldrig været der, og min mand hsr kun været der i 7. klasse. Vores søn på 3,5 år vil gerne lære at fiske og vi andre vil bare flade ud i sommerlandet væk fra hus og haveprojekter.
    En anden grund til at vi bliver i DK er, at vi vil til Thailand til efteråret. Nok noget backpack de luxe i Krabi. Jeg trænger i den grad også til lidt eksotiske himmelstrøg.

    Reply
  • Italy throwback – plummum 3. juli 2016 at 12:30

    […] For to år siden gjorde vi noget, der skulle vise sig at være lidt vanvittigt. Vi kørte i bil hele vejen til Toscana med 2,5 årig Blomme på bagsædet og mig med voldstor graviditetskvalme og flere opkastninger til følge. Det tog cirka 25 timer med pauser, før vi var fremme. Pyh. Ingen tvivl om, at jeg klarede turen dårligst derned af os alle tre. Men det var alligevel en kæmpe oplevelse at gøre som familie, og vi kommer helt bestemt til at gøre det igen. Men ikke i år. Lillesøster er ikke glad for alt for lange bilture p.t., og derfor er vores plan om at køre til Kroatien lige udskudt minimum et år. Men vi har endelig fundet en anden løsning, og det kan I få mere at vide om en anden dag. Eller få et stort hint på Snappen allerede i dag. Plummumdk er mit Snap-name. I kan i øvrigt læse om, hvorfor vores ferieplaner for denne sommer har været sat på stand-by en rum tid ved at klikke på linket her. […]

    Reply
  • Italy throwback – plummum 4. juli 2016 at 9:48

    […] For to år siden gjorde vi noget, der skulle vise sig at være lidt vanvittigt. Vi kørte i bil hele vejen til Toscana med 2,5 årig Blomme på bagsædet og mig med voldstor graviditetskvalme og flere opkastninger til følge. Det tog cirka 25 timer med pauser, før vi var fremme uden overnatning på hotel, men blot en lur i bilen. Pyh. Ingen tvivl om, at jeg klarede turen dårligst derned af os alle tre. Men det var alligevel en kæmpe oplevelse at gøre som familie, og vi kommer helt bestemt til at gøre det igen. Men ikke i år. Lillesøster er ikke glad for alt for lange bilture p.t., og derfor er vores plan om at køre til Kroatien lige udskudt minimum et år. Men vi har endelig fundet en anden løsning, og det kan I få mere at vide om en anden dag. Eller få et stort hint på Snappen allerede i dag. Plummumdk er mit Snap-name. I kan i øvrigt læse om, hvorfor vores ferieplaner for denne sommer har været sat på stand-by en rum tid ved at klikke på linket her. […]

    Reply

Leave a Comment