Om overvægt i flyet, virus-sygdom og et lækkert solsæt til halv pris

Indeholder reklame i form af affiliate-links P1013752

Et lynhej fra Kreta, hvor vi trods virus-sygdom holder fanen højt og nyder solen, varmen, den smukke natur, den lækre mad, pool-legen, frappé’erne osv. Jeg er p.t. den eneste af tre, der ikke er/har været ramt af feber og rysteture. Og lad det lige forblive sådan. Jeg fornemmer, at der er temmelig meget brug for mit overskud disse dage.

Kort før vi tog afsted skrev jeg blogposten herunder, som jeg glemte at udgive. Den handler blandt andet om nogle af mine bedste venner hernede. Nemlig mit nye, lækre solsæt, som du kan erhverve dig til under halv pris gennem mit link længere nede i indlægget.

Læs det her:

Om ikke særlig længe drager vi på ferie til det græske øhav, og jeg glæder mig naturligvis helt enormt. Og efter at have klaret diverse praktiske køb af Panodil junior, snacks og underholdende elementer til flyet, svømmebleer, vådservietter, skumklude, klorhexidin, plaster osv., er jeg efterhånden klar til at pakke kufferterne til pigerne og mig.

Jeg er ikke glad for at pakke. Jeg starter altid med en plan og gode intentioner for en struktureret pakkeproces, men der sket altid det samme til sidst. Jeg går mere eller mindre i panik og river alt ned fra tørresnoren og ud af skabet, og bum… vi ender med en helt vanvittig oppakning med alt for meget tøj, alt for mange sko og alt for mange dimser, som vi slet ikke kommer til at bruge. Jeg tror aldrig, jeg bliver god til den slags. (Edit: jeg fik ret. Vi havde 20 kg i overvægt. Av, den var dyr!)

Men svømmetøjet er på plads, og det samme er solbeskyttelsen – essentielle elementer til en solferie;) Jeg har fået fat i en lækker, let solcreme til ansigt og hals i en faktor 30, som min lyse hud skal have på hver dag. Den er fra Yves Rocher, er samtidig anti-aging og kan bruges under dagsmakeupen også. Aftersun’en er også klar – både til krop og ansigt. Selvom jeg kun skal solbade et minimum, så har huden godt af en gang genfugter om aftenen, og det får den i rigelige mængder. Det dufter himmelsk, og Kasper snupper også cremen, når han tror jeg ikke opdager det, selvom jeg har ordineret ham en anden og billigere 😉 FIND HELE SOLSÆTTET HER MED BESKYTTELSE OG AFTERSUN TIL KROP OG ANSIGT. Tip hermed givet videre til jer, der måske skal ned til varmere himmelstrøg om ikke så længe. Men skynd jer lidt. Kampagnen kører kun indtil 31/7. Sættet sendes til gengæld fragtpris.

I øvrigt, så går bloggen på sommerferie sammen med os. Jeg kigger måske ind en eller to af dagene med en lille feriehilsen, men ellers bliver her ret stille.

GOD SOMMER, kære læsere.

Kh, Signe
P1013754

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.