Vi er havnet på landet et sted på Kretas nordkyst

 photo image_zpssoougroa.jpg
Wifi driller en del her, så dette indlæg er forsinket. Faktisk skulle det have været udgivet i går, men aktualiteten fejler intet så here goes:

Endnu en hilsen fra smukke Kreta, som faktisk ingen af os har betrådt før denne ferie. Det kommer ikke til at blive sidste gang. Den græske ø har alt, hvad feriehjertet kan begære. Selv bor vi i en lejlighed på et stort og meget børnevenligt resort tæt på havet, lige op ad bjergene og ret langt ude på landet midt mellem små fine kystbyer, som vi skal køre med de lokale busser for at nå.

Man skal altså ikke længere væk end om bag resortets mure for at komme væk fra turister og for at få en følelse af at komme 50 år tilbage i tid. Her er helt søvnigt – nærmest som om at tiden er gået i stå, som muligvis også har en vis rigtighed over sig disse år. Her hersker den helt rette stemning, når pulsen skal ned i feriegear.

Vi drikker frappé i massevis, spiser simpel og autentisk græsk mad på de små taverna’er, besøger de forskellige byer tæt på (bl.a. fine, farverige Chania, som jeg er blevet helt forelsket i), bader i poolen og i havet, der er helt blåt og krystalklart. Og i morgen kører vi et smut mod syd i en bil, vi har lejet til formålet. Hvad vi skal der, kan I sandsynligvis følge med i på Instagram i løbet ad dagen, hvis jeg får lidt IG-tid.

Når vi er vel hjemme i dk igen kommer jeg med et mere detaljeret Kreta-indlæg med tips og tricks til børnefamilien fra os.

Håber, I nyder sommeren.

P.s. Husk, at I lige nu kan købe mit (eller et magen til) solsæt med to lækre solcremer og ditto aftersun til under halv pris gennem dette link (affiliate).

P.p.s. Billeder kommer i massevis senere, men jeg kan ikke få lov at uploade her, så se med på både Instagram og Snappen, hvor jeg har smidt en masse Kreta ind allerede.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

No Comments

Leave a Comment