P1014162

Og sådan blev vi fem i familien: Mød Elton

 photo P1014138_zpsbvonnojk.jpg
Hvis du har fulgt med på Instagram og Snap de sidste par dage, så ved du, at vi i søndags blev et familiemedlem rigere. Lille, skønne Elton på 1 år har gjort sin entré, og han har vitterligt taget os alle med storm. 

Elton er vores lille adoptivbarn. Vi har nemlig overtaget ham fra Kaspers søde fætter plus familie, fordi de ikke længere kunne have ham. Og selvom det naturligvis er meget bedrøveligt set med deres øjne, så kunne Elton jo slet ikke få et bedre nyt hjem end hos os, synes vi selv 🙂 Han elsker haven og pigerne, og i skrivende stund ligger han oven på mine ben og sover. Han vil være med overalt, hvor vi er – helst helt oppe i hovederne på os, og det er simpelthen ikke til at stå for, hvis man som os er hundemennesker. Han er kun 1 år gammel og derfor stadig meget hvalpet i sin adfærd.

Elton er en Cavalier King Charles Spaniel, og det er den perfekte race til en børnefamilie. Han er nysgerrig og venlig overfor alle (også lillesøster, der gerne tager temmelig hårdt fat i halen eller øret på ham i ny og næ), og han er en intelligent lille bandit, der elsker udfordringer. Så leder du efter en hund med et skønt og nemt sind, så kan jeg varmt anbefale en lille Cavalier, som tilpasser sig familiens energiniveau fuldkommen. Jeg er selv vokset op med engelske cocker spaniels, som mine forældre har haft i mange mange år ad to omgange, og de to racer er ret beslægtede. Arhmen, han passer SÅ godt ind i vores lille familie.

Næste step er at finde et godt træningshold, som jeg skal gå på med ham. Han har allerede været igennem hvalpetræning, så vi springer direkte på et ‘øvet’ lydighedshold, så han kan få en ordentlig omgang stimuli til hans lille, kloge hundehoved. Agility står også på min planliste i nær fremtid. Det er racen perfekt til, og han er vild med at springe og hoppe, så det ville klart være en succes.

Nok om hund for i dag. Nu er det ikke sådan, at der går fuldkommen hund i bloggen fremover, men der vil bestemt komme et indlæg i ny og næ om det at have hund i en børnefamilie og alt, hvad der hører med. Er I selv hundemennesker, og har I måske endda selv en eller overvejer at få det? Pip med. Jeg vil meget gerne høre fra jer.

Billederne herunder er lidt slørrede. Der er mere end gang i Elton, og jeg skal lige lære at fange ham i de rette øjeblikke med linsen.

 photo P1014162_zpsaw65snja.jpg photo P1014163_zpsxi20vqni.jpg photo P1014164_zpsdzrxibpo.jpg


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

7 Comments

  • Kristina 9. august 2016 at 13:24

    Åh hvor ser han dejlig ud – stort tillykke med familieforøgelsen! Jeg er også vokset op med hund og vil elske at give den glæde videre til mine børn på 1 og 3 år. Men jeg frygter, at det bliver for presset i en allerede hårdt pakket hverdag. Så jeg glæder mig til at følge med på bloggen og høre mere om livet med hund, små børn, job og husprojekter ? Cavalier er også på min liste blandt mops og allergivenlige racer. Synes du den fælder meget?

    Reply
    • plummum 9. august 2016 at 15:40

      Tusind tak, Kristina:) Elton fælder stort set ikke, men det kan jo komme med alderen (og selvfølgelig når vinterpelsen skal smides). Men med jævnlig børstning med de rette remedier kan man virkelig tage meget løs pels, før det havner på gulvet. Påtænker faktisk et indlæg om pelspleje, selvom det er lidt hundenørdet;)

      Reply
  • Rikke 9. august 2016 at 19:47

    Årh hvor er han sød! Har selv en cocker spaniel på 2 år, som er så søøøød 😉 jeg er meget spændt på hvad den siger til at blive storebror til en menneskebaby her til januar! Glæder mig til at høre mere om jeres liv med hundi 😀

    Reply
    • plummum 9. august 2016 at 21:00

      Uh, ja det er spændende – mon ikke han bliver lidt jaloux til han lige lærer det!? Jeg ved i hvert fald, at mine forældres cocker bliver volsomt jaloux, når min mor sidder med lillesøster 😀

      Reply
  • Karina 15. august 2016 at 21:37

    Er selv vokset op med en sød Cavalier King Charles Spaniel- nu er han da 12 år, og har taget så godt i mod familiens yngste medlemmer(min søn og nevø). Det er den dejligste og godmodige familiehund! En dag skal vi også have en hund til vores lille familie, men først et hus med haven 🙂

    Reply
  • Fedeste luksus-gear til din hund – plummum 17. august 2016 at 12:08

    […] er gået helt amok i hund, efter vi har fået Elton. Han fylder meget. Ikke af fysisk størrelse, men fysisk på den måde, at han er alle steder, vi […]

    Reply
  • Faktisk… – plummum 26. maj 2017 at 23:03

    […] jeg, at det er urimelig ulækkert, når Elton spiser lort. Menneskelort. Det er sket et par gange, at jeg har glemt lillesøsters ble på gulvet […]

    Reply

Leave a Comment