5 beauty faves til mor

Processed with VSCO with f2 presetI dag skal det handle lidt om de skønhedsmidler, som jeg p.t. er allermest begejstret for i min beauty-beholdning. Der skal altså lidt lækkert til, når man sådan er 30 plus og mor in action store dele af dagen og generelt sover alt for få timer hver nat. Ikke fordi, at mine piger ikke sover om natten. Det er de generelt gode til. Men fordi jeg selv rammer dynerne alt alt for sent hver aften. Jeg elsker de sene aftentimer så meget, at jeg næsten altid prioriterer dem fremfor et par timer ekstra på øjet. Kender I det scenarie? 

Jeg kan i øvrigt fortælle, at indlægget her ikke er betalt eller sponsoreret. Ét produkt af de fem, jeg fremhæver, er en pr-gave, og det er hårserumet fra Unite. Så har vi alt på det rene.

Mine beauty-favoritter skifter lidt efter sæson og humør, men for tiden er disse fem ret uundværlige for mig, så læs med, hvis du trænger til inspiration på den front. Jeg gennemgår produkterne en for en.

Trilogy Certified Organic Rosehip Oil: Organisk hybenkerneolie som jeg bruger et par dråber af i ansigtet både morgen og aften. Olien er et kraftfuldt hudplejeprodukt, der hjælper med at forbedre fx ar, strækmærker, rynker og tør hud. Jeg bruger olien under min dagcreme hver morgen (kun ganske lidt) og om aftenen under min natcreme, hvor den får lidt mere gas mængdemæssigt. Olien er intet mindre end genial. Den gør min ansigtshud meget fugtet og blød, og så koster den kun 159 kr. og varer næsten i en evighed. Find den her.

Decubal Foot Cream: Jeg er desværre ikke velsignet med babybløde pigefødder. Jeg producerer ekstremt meget hår hud på både hæl, storetå og forreste trædepude. Det er genetisk betinget, og derfor kan jeg ikke gøre så meget andet end at frekventere en fodterapeut cirka hver femte uge. Det gør jeg så, og jeg elsker mine fusser lige når jeg har været hos min foddame. For at holde produktionen af hår hud nede smører jeg lystigt mine fødder ind i creme hver dag. Aftencremen er en krads basse, som kun kan købes på klinikker, men morgencremen er min Decubal-favorit, der indeholder 37 % fedt og holder fødderne bløde hele dagen. Find den på apoteket.

Skin Illusion fra Clarins: Den bedste foundation på markedet, hvis du spørger mig. Jeg har forholdsvis åbne hudporer omkring næsen, som jeg kæmper en del med. Skin Illusion kommer på hver morgen, og den dækker fantastisk uden at ligne en maske. Looket er meget naturligt, og jeg kunne næsten ikke finde på at gå uden for en dør uden. Det passer ikke helt dog, men tæt på 🙂 Find produktet her.

Argan Olie fra Unite: Jeg bruger olien i håret før føntørring, men også når håret er tørt til at lægge de små fimrehår ned. Olien blødgør håret helt eminent, og den er også genial til en sleek ponytail, hvor håret (i hvert fald mit) har det med at stritte lidt rigeligt i siderne og på toppen, hvis det ikke tæmmes en smule. Det klarer et par dråbe snildt af den basse her. Unites produkter skrev jeg om her.

Hårbørste fra Mason Pearson med 100 % svinebørster: Og nu til storfavoritten af de fem produkter. Den dyre og überhypede hårbørste. Men der er noget om snakken. Børsten er intet mindre end fantastisk, og jeg troede faktisk ikke helt på det, før jeg selv fik en. Mine forældre gav mig en MP børste i fødselsdagsgave i sidste måned, og jeg har sværget til vidunderet lige siden. Børsten gør mit hår mere glansfuldt og den giver det et sundt og helt anderledes fald. Fx havde jeg sjældent hastehale før, fordi det afslørede mit tynde og slaskede hår. Sådan ser min hestehæle ikke længere ud. Det lyder som om jeg reciterer en åndssvag tysk shampoo-reklame, men den er god nok. Børsten er for vild og alle pengene værd, og jeg ønsker mig nu en i rejsestørrelse også. Den fås i forskellige udgaver – også med nylon blandet med svinebørster, som sænker prisen betydeligt. MEN. Har du helt fint hår som mig, så gå efter den version med 100 % svin. Jeg har fundet Mason Pearson børsterne billigst lige her. Jeg har selv denne børste (reklame-links).

Spørg endelig hvis jeg skal uddybe noget. Og inspirer mig gerne med dine beauty faves.

Vil du se flere indlæg med inspiration til mor, så tjek min Mum’s Pleasure kategori.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

2 thoughts on “5 beauty faves til mor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.