Æblehøst anno 2016

 photo P1014490_zpsfizlqlwu.jpgLørdagen gik blandt andet med at vride det allersidste ud af sommeren. Bare tæer i græsset og eftermiddagskaffe med tilhørende muffins fra vores lokale bager på terrassen i solens varme stråler. Jeg er vild med det lune efterår – især når vi har en have, der giver os mulighed for at nyde udelivet inden for sådan cirka to sekunder. Helt uden pakkede picnickurve og tæpper bag på cyklen. Havelivet er – kan jeg sige her snart et år efter(!), vi flyttede ind i vores villa – fanfuckingtastisk. Og det er det endda med alt hvad det (også) indebærer af lugning af ukrudt, græsslåning og klipning af hæk. Love it! 

Lørdagen blev således også brugt på at høste æblerne fra to af vores fire æbletræer. Æblerne er toppet lidt hurtigere i år – faktisk ca. tre uger før normalt – på grund af det sommerlignende forår, fik jeg fortalt til sidste weekend frugtfestival, som du kan læse mere om her. Mindsten hjalp ihærdigt til, og Elton gøede som en gal hund af vores lange æbleplukker-redskab 😉

Vi har endnu ikke fået sortbestemt vores æbler, som jeg ellers rigtig gerne ville. Er der mon en gartner på linjen? Vi drukner næsten i æbler nu, og jeg har endnu ikke fået gjort alvor af min store bagedag.

Men vil du have opskriften på en skøn gammeldaws æblekage, så tjek den her – min egen opskrift, som jeg altid selv bruger med lidt modifikationer fra gang til gang.

 photo P1014475_zpsxgmjaecc.jpg photo P1014476_zpsl96dp96d.jpg photo P1014486_zpsgmobrwmp.jpg photo P1014480_zpspmwwslau.jpg photo P1014484_zpsce2kaqrl.jpg


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

1 Comment

  • Solrun 28. september 2016 at 6:40

    Det er SÅ lækkert med have. Og æbler. Jeg er faldet over den her hjemmeside, der har hjulpet mig med at sortbestemme to ud af tre æbletræer i vores have. Det sidste æbletræ fortalte vores nabo og genbo, hvad var. De har boet her i 30-40 år og har ret meget tjek på vores have (!). Men tjek siden ud. Den har givet mig 99,9 procent sikkerhed ved at kigge på form, farve udenpå, farve indeni og modningstid. Der er mange sider. Jeg synes, st denne er nemmest: https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/havebrug/frugt-og-baer/aebler/sider/sortsliste_aebler.aspx

    Reply

Leave a Comment