Opskrift på klamme, blodige Halloween-fingre

Processed with VSCO with f2 preset

Jeg har lovet jer en opskrift på de klamme fingre, som jeg smed et billede af på Instagram i sidste uge. I var en del, der syntes, at de fingre var noget af det ulækreste nogensinde 😉 Og jeg medgiver – de er ret klamme at se på. Kasper, der har det svært med blod, kan næsten ikke få sig selv til at sætte tænderne i dem. Men de er et kæmpe hit hos pigerne, der i ny og næ får en finger til dessert disse dage.

Jeg overvejer at bage en omgang mere, så vi har dem til de børn, der banker på døren, når slik eller ballade løber af stablen her i villakvarteret. Vil du også bage klamme fingre, så se her, hvad du skal gøre.

Ingredienser til dej

  • 200 gram blødt smør
  • 200 gram sukker
  • 2 æg
  • ca. 450 gram hvedemel
  • 1 – 2 spsk kakao (reguler i forhold til ønsket farve. Kakaoen kan sagtens udelades, hvis du vil have helt blege fingre)
  • Korn af en stang vanilje (eller vaniljesukker)
  • Smuttede mandler i halve til ‘negle’

Til ‘blod’

  • Hindbærmarmelade
  • Evt. rød frugtfarve

Rør smør og sukker godt sammen med en elpisker. Tilsæt nu dine æg og pisk det hele godt igennem. Vanilje og kakao blandes i din masse. Nu skal melet sigtes i, mens du rører i dejen. Melet tilsættes lidt efter lidt, så du kan nå at justere mændgen. til sidst æltes dejen sammen, før den filmes og sættes på køl i et par timer. Bland nu dit ‘blod’ af hindbærmarmelade og en smule rød frugtfarve for lidt ekstra dramatik.

Form dine fingre 

Når dejen er kølet af skal fingrene formes. Rul en lang pølse (jeg brugte dejen lidt efter lidt), der måler mindre end 1 cm i diameter, og del pølsen i lige store dele, der passer med den fingerlængde, du ønsker. Form nu en kno i midten af dejstykket og tryk enden af fingeren en smule flad. Nu skal der ‘blod’ på fingeren – både under neglen og i enden. Fingeren er klar til ‘negl’, som består af en halv mandel, der trykkes forsigtigt ned i det flade stykke med hindbærblanding på. Skær/tryk nu riller i knoen og lige under neglen med en skarp kniv. Nærstuder dine egne fingre for at se, hvordan du skal sætte kagefingrenes riller.

Fingrene bages nu i ovnen ved 175 graders varmluft i 10-15 minutter (husk, at grader og tid kan variere fra ovn til ovn, så tjek dine kager løbende).

Hvis du vil have fingeren til at se endnu mere klam og beskidt ud efter bagning, så drys lidt kakao tilfældigt på og smør ud med fingeren, som jeg har gjort.

Værsågod. Så er der serveret 🙂

Har I selv sjove Halloween-inspirede opskrifter eller pynt, så sig endelig til.

  •  photo P1014532_zpsedz3hqcc.jpgJeg  photo P1014533_zps2xoktiuv.jpg

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

One thought on “Opskrift på klamme, blodige Halloween-fingre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.