Gamle madfavoritter

 photo P1010739_zps7pnpu26e.jpgJeg er alene hjemme med pigerne, som sover sødt lige nu. Og jeg har været en tur i billedarkiverne. Det er altså både på godt og ondt, at man som blogger med et stort fokus på det visuelle, har tonsvis af billeder i arkiverne altid. Jeg har nu så mange, at jeg for længst har mistet overblikket og ikke mindst lysten til at få ryddet op i de digitale gemmer. Aner ærlig talt ikke hvor jeg skal starte eller slutte.

Jeg viser lidt gamle familiefavoritter til ganen frem i indlægget her, som forhåbentlig kan inspirere dig til lidt efterårshyggestunder i køkkenet.

Billede 1: Prinsessede donuts. Jeg behøver vel ikke sige, at der ikke var et øje tørt, da de var pyntet færdigt sidste efterår. Jeg har planer om at lave en omgang snart igen. Det er slet ikke så besværligt, som man skulle tro, og det er et herligt projekt med børn også. Læs mere her om vores donuts-dag.

 photo P1011607_zpspvc424q8.jpgBillede 2: En smuk og farverig tutti frutti-tærte, som ikke har været på bloggen før. Opskriften er oprindeligt sukkerfri og stammer fra bogen Sukkerfri børnefest af dygtige Ditte Ingemann, men jeg var altså lidt slem at komme rigelige mængder af sukker i denne tærtes bund. Tærten kan laves på et utal af måder og er genial til ‘tøm køkkenet-metoden’. Frugt (frisk og tørret, choko og nødder efter ønske kan bruges til pynt. Find Sukkerfri Børnefest her. Og se også et par andre supernemme sukkerfrie snacks her.    photo IMG_3541_zpswv5q6gic.jpg

Billede 3: Foccacia med tomater, salt, olie og frisk rosmarin. Jeg har brugt en opskrift fra Mit Grønne Køkken, men du kan bruge din egen yndlingsopskrift på foccacia, som du inden bagning smider et par tomater og andet godt på efter ønske på. Brødet er ultralækkert, og det kan sagtens udgøre hele min aftensmad en tilfældig aften, selvom det ikke er så sundt at spise lutter brød:) Men jeg er og bliver en brødpige.   photo P1014148_zpsmujbgbq0.jpgBillede 4: Kold kartoffelsalat. Ikke den mest efterårsagtige ret, men jeg elsker hjemmelavet kold kartoffelsalat. Den fungerer også i de kolde måneder, men det er klart, at retten er allerbedst med nye danske sommerkartofler. Kartoffelsalaten her er rørt med hjemmelavet mayo med masser af syre blandet sammen med en omgang fed cremefraiche. Uhmm. Jeg planlægger at lægge en fuld opskrift op på den på et tidspunkt.

God weekend til jer <3


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

No Comments

Leave a Comment