untitled-2

En af de der dage…

 photo P1014647-3_zpskduzbpjq.jpguntitled-2

Outfit details: Sko/Arauto RAP, Jakke/NameIt

I dag blev en af de der dage, hvor jeg måtte blive væk fra kontoret for at være sammen med en lille sløj mus og en storesøster, der bestemt mente, at hun havde fortjent en fridag af samme årsag 🙂 Det vil sige en af de dage, hvor man på bedst mulig vis forsøger at jonglere den støt voksende mailboks, arbejdsopgaver og småpigers ønsker og behov og en aktiv hund. De dage kender alle børnefamilier. For mit eget vedkommende betyder det i det store og hele blot, at jeg skubber mit arbejde foran mig – endnu mere aftenarbejde, som jeg har rigtig meget af disse uger og et lidt højere tempo de efterfølgende dage. Men jeg ville ikke bytte vores fleksible liv med noget p.t.

Vi skød et par billeder fra dagens gåtur med Elton og træt lillesøster. Størstepigens nye vinterstøvler er simpelthen topseje og lækre og aldrig har hun været så glad for et par støvler. Jeg ville helt oprigtigt ønske, at jeg kunne få et par i min størrelse. De er så funky og funklende og perfekte til små brede fusser.

De er helt anderledes end den stil, vi ellers har kørt i støvler, hvor kernelæder og et mere klassisk look har været den røde tråd. Det er forfriskende at hoppe ud i noget helt andet for en gangs skyld, og vi har endnu ikke set et eneste barn i børnehaven eller andre steder med et par magen til. Støvlerne, der er fra Arauto RAPs sportlinje, findes i en række forskellige farver. Jeg kan ikke finde vores multicolored fantasy-farve online, men i Tjubang Sko på Frederiksberg havde de flere par af dem tilbage i sidste uge. Den funklende guldversion er også så fin, og den så vi også i butikken. men jeg er blevet småforelsket i netop den farve her, som man også kan få i cute chelsea boot-model. Se selv her.

 photo P1014643_zpspwaoofni.jpg photo P1014649_zpswsnzx92m.jpg photo P1014645_zpsxoc4vwou.jpg photo P1014650_zpsq3iqm8ze.jpg photo P1014646_zps2yfmxgt5.jpgElton er også hoppet i vintertøjet. Han er kuldskær og ryster som et espeløv, når vi er lang tid ude i kulden. Vi har nu anskaffet os en lækker vintersele til ham fra Pinkaholic New York, som hjælper vores lille hund med at holde på varmen.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

No Comments

Leave a Comment