Tag familien med til påske i Tivoli


ANNONCE

Der er noget helt særligt – ja, nærmest magisk – over en tur i Tivoli uagtet sæson og årstid. Det er duftene, som har lugtet præcis sådan siden min egen barndom, det er lydene, det er de smukt dekorerede tableauer, det er de ikoniske forlystelser, de glade børn og par, der går kærlighedstur gennem Haven hånd i hånd, de mange lækre spisesteder, der i én skøn forening skaber en sand perle lige midt i København.

Vi besøger haven hvert år og gerne mange gange – enten for en kortere tur, hvor kun Rasmus Klumps legeplads er i fokus i et par timer eller en længere tur, hvor vi prøver forskellige forlystelser for de mindste og spiser en masse lækkerier. 

Og nu er foråret for alvor over os, og påsken står for døren, og det kommer absolut ikke til at gå ubemærket hen i Tivoli, der vil være eventyrligt pyntet med farverige påskeæg, blomster og fine sløjfer. Tivoli åbner nemlig med 12 dages ekstravagant påskeunivers i dagene 6.- 17.april, hvor det ikke vil skorte på oplevelser, boder, påskeæg, får og lam. Blandt et hav af aktiviteter kan børnene fx gå på oplevelse i Haven og deltage i Påskejagt – Find5Rigtige, og hver dag når Tivoli åbner vil Pjerrot og hans venner kigge forbi Hovedindgangen og byde Tivolis gæster velkommen. I kan også opleve Den Grimme Kylling – eventyret om kyllingen, der ikke kunne finde ud af hvor den hørte til – opført af elever fra Tivoli Ballet Skole, der sammen med Pjerrot danser denne nye udgave af H.C. Andersens kendte eventyr for børn og voksne.

Og så vil Tivoli være spækket med smukke og sprøde forårsblomster, som alene gør Haven et besøg værd, hvis man som jeg er svært glad for de fine forårsbebudere. I området ved Pantomimeteateret bliver man som det første mødt af intet mindre end 24.000 blomstrende tulipanløg i farverne gul, orange og lilla, og fortsætter man længere ind i Haven, kan man foran H.C. Andersen Slottet nyde synet af en ca. 100 m2 stor hyacintmark, der fylder området med en dejlig duft af forår. Ahhhh! Man kan næsten dufte blomsterne allerede, ikke?

Se videoen øverst i indlægget og kom i Tivoli-humør, før du tager din familie under armen og besøger den gamle have i påsken og læs mere om alt det i kan opleve i påsken i Tivoli her.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

No Comments

Leave a Comment