Sådan gik vores alene-nytår

 photo P1013297_zpschdiy9jp.jpgJeg havde ikke forventet så stor popularitet af mit indlæg, om at vi havde valgt at holde nytåret alene. Bare os fire. Men jeg fornemmede, at der var flere af jer med præcis samme tanker og følelser omkring nytåret (med børn), som vi har. Måske er det endda en smule tabuiseret sådan at holde nytåret – årets store festdag – alene!? 

Vores nytår var en succes på den helt stille måde, og vi talte allerede i går om at køre samme model til næste år. Jeg er ikke til nogen form for voksenfest sammen med mine børn. Der skal være plads til dem og deres behov from for alt. Også en lillesøster, der absolut kun ville sove en halv times tid efter putning for derefter at stå op igen og være helt frisk i cirka en time.

Vi startede dagen med at køre til Damhusengen, som grænser op til Damhussøen. Dér er der nemlig både en fin legeplads (som også er sjov for voksne), og et stort fritløbsområde for hunde, så både pigerne og Elton kunne brænde energi af. Hjemme igen kunne vi tage den med ro, forberede maden fra Cofoco, se lidt Ramasjang, danse rundt i stuen til høj musik og fjerne vores store grusbunke foran huset, som vi har haft liggende flere måneder fra vores gulvstøbning i badeværelset. Det ville være den perfekte raketaffyringsplads, sagde Kasper, og det orkede vi ærlig talt ikke, så væk med den.

Fin borddækning, festkjoler, pynt, knaldperler, stjernekastere og festligt humør skortede det ikke på, selvom vi blot var os. Krudt havde vi intet af. Det bestemte størstepigen, at vi ikke skulle have, hvilket passede en krudtforskrækket mor ganske fint. Der var rigeligt med flyvende og farverige raketter rundt om huset hele aftenen, så vi kunne nyde showet fra første parket fra vinduerne. Da klokken slog midnat have vi igen en vågen (og ked) lillesøster, så det endte med, at vi alle krammede godt nytår oppe i dobbeltsengen. Helt ok, synes jeg 🙂

… Og i dag laver vi hus. Præcis som 1. januar sidste år. Nå ja, det er vores virkelighed, mens andre sidder på Mc. D 🙂 Og vi får besøg af dejlige mennesker lige om lidt til kransekagerester og kaffe. 

Håber, I havde en dejlig aften i går. Fortæl gerne om den i kommentarfeltet.

 photo P1013295_zps2s1xmayv.jpg photo P1013290_zps7y8za199.jpg

Hummerbisque’en – min favorit af alle retter. Uhm.  photo P1013288_zpspspst1in.jpg photo P1013278_zpsgv21tvai.jpgÆldsten og jeg nåede at bage kransekage dagen før nytår. Uh, den var vanedannende god.  photo P1013293_zpsq76a4sup.jpg

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

2 thoughts on “Sådan gik vores alene-nytår

  1. Det lyder dejligt! Vi var også hjemme, men med besøg af min søsters familie (herunder en dreng på 5 og en på 1 år) og to gode venner. Det var også meget stille og roligt med leg, Gurli Gris på tv (MEGA hittet herhjemme), knaldperler og rigeligt nytårspynt og truthorn som de små over al forventning var ret vilde med. Jeg havde tænkt, de ikke var så vilde med larmen, men de synes, det var sjovt! Farmand stod for maden, der var skøn. Og jeg bidro med dressing og sovs – hmm mit tema tror jeg ? Min lille dame var vild med snacks, men ville ikke spise selve maden, selvom der var børnevenlige elementer, så hun spiste yoghurt med musli – vel også festligt ?? Gæsterne tog opvasken, og desserten var (købt) chokolade fondant med Hansen is og frugt, så vi ikke skulle lave for meget.
    Star wars børnechampagne faldt i god jord hos ældste nevøen, og vi andre drak primært bobler uden alkohol, men et glas Asti kl.00. De små havde fået en sen eftermiddagslur og var længe oppe, men sov ved 22-tiden og min lille dame vågnede 00.30 (af fyrværkeri), men sov hurtigt med en tryg hånd på mavsen ? Og så fik vi lov at sove til 8.40 – rimelig luksus, når vi nu havde siddet og set mr. Bean og den alternative nytårstale til 2.30… ☺️ Så vi havde en herlig og ustresset aften – faktisk meget mindre stresset end forventet.

  2. Det lyder som en rigtig dejlig aften. Vi har fejret nytår “alene hjemme” de sidste tre år og planlægger at gøre det samme de kommende 5-6 år. Der hvor vi er i livet lige nu, med meget små børn, har vi slet intet behov for de store armbevægelser nytårsaften. Selskabsbehovet er rigeligt dækket i løbet af julen, da både jeg og min kæreste er skilsmissebørn og der dermed er mange “familier” vi skal ses med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.