Det betyder haven for os

 photo P1010364_zpsxujtzguz.jpg

SPONSORERET AF BOSCH

Det har handlet om den så tit her på siden. Haven. Den er vores lille oase bag huset, vores grønne åndehul fyldt med blomster, æbletræer og bærbuske – og en del gammel ragelse endnu 😉 Det er dér hvor hele familien kan samles om hygge og projekter eller beskæftige sig med hver sit. Vi kan få evigheder til at gå der ude. Den er stadig ikke en afspejling af os og vores stil her efter halvandet år i vores hænder, men den er vores, og vi tror, vi føler os lidt som kåde køer, der bliver lukket på græs efter en lang og mørk vinter i stalden, når de første forårsstråler rammer, og vi kan åbne køkkendøren helt op for at vælte ud i det fri. Den er ikke så stor – knap 800 kvm – men den er stor nok til at rumme os og vores små projekter.

Jeg har skudt en film. Om havens betydning for os. Tag lige godt imod den, ikke? Den afslører en ret træt mor med ret dybe ansigtsrynker. Men jeg synes også, at den temmelig godt fanger, at vi elsker dét vores have giver os som familie.

Videoen er blevet til i samarbejde med Bosch, og den viser blandt andet mig fise rundt med en Bosch Rotak 43 LI plæneklipper – en batteridrevet maskine, som alle andre produkter fra serien. Serien er delt i to voltklasser – en på 18V og en på 36V, og batterierne inden for de forskellige klasser kan bruges i alle andre produkter inden for samme voltklasse. Med andre ord – det batteri du har i din 18V-hækkeklipper, kan også bruges i din 18V-græstrimmer, stiksav, skruemaskinen etc. I Boschs haveserie findes der mange forskellige produkter fx græstrimmere, hækkeklippere, kædesave for blot at nævne nogle. I kan se alle de batteridrevne havemaskiner her.

Plæneklipperen var nem at svinge rundt på grund af den lave vægt, og det tog mig kun ganske kort tid at slå græsset i baghave og forhave, og jeg brugte lige knap to opladte batterier på hele grunden.

Hvad betyder haven for jer? Er I ligeså haveelskende som mig, eller synes I mere, at haven giver ekstra af det sure arbejde?

 Se hele udvalget af Boschs batteridrevne produkter her. Og kig godt efter. I næste uge skyder jeg nemlig en konkurrence i gang, hvor man kan vinde et valgfrit produkt. En ret så lækker præmie, ikke?  

 photo P1010415_zpsl59nxypo.jpg photo P1010416_zpsn6vqtzpw.jpg  photo P1010362_zpsfhvxxjhv.jpg photo P1010442_zpszmdvns9y.jpg photo P1010438_zpslha48a3l.jpg photo P1010378_zpshvxhbktt.jpg photo P1010456_zpsv7qnjulv.jpg


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

1 Comment

Leave a Comment