IMG_8034

Få kæmpe effekt for få penge

Untitled-1untitled-2Vi har frisket vores gamle køkken op med en klat maling og et par nye detaljer, før den store og endelige renovering skal stå om nogle år. Indrømmet, det lød mere easy peasy, end det hele var… Eller makeover-processen i sig selv var ikke svær, men det tog lang tid at komme igennem, før vi nåede i mål. Og i mål er vi stadig ikke, men vi har indstillet pillerierne i køkkenet for en stund for at færdiggøre overetagen før sommeren.

Jeg vil tage jer med i vores makeover-proces gennem en række indlæg for at vise, hvad enkelte detaljer kan gøre for et helt look og for at komme med et par praktiske tips undervejs. Den ene idé har taget den anden for os, og derfor endte det også med at blive en mere bekostelig affære end egentlig aftalt.

De første indlæg om køkkenet kan læses her og her, hvor du blandt andet får farvekoderne til vores maling fra Sadolin. I dag skal det handle om vores greb, som er blevet skiftet ud i hele køkkenet. De gamle var brune og ravfarvede, og de ville sikkert give et cool look et andet sted på et andet tidspunkt, men sammen med det blegbrune køkken og de orange/røde fliser gjorde de det ikke godt. Døm selv på øverste billede. Puh, noget måtte ske her! Køkkenet fulgte med huset og blev sidst opdateret engang i slut 70’erne, og man kan roligt sige, at jeg var godt og grundigt træt af det brune helvede her efter halvandet års udholdenhed.

Vi har bestilt grebene fra Alt i greb, der har, ja, ALT i greb – både knopper, køkkengreb, ifræsningsgreb, kroge og alt andet i den dur til gode priser. Vi har mange skabe og skuffer i køkkenet, selvom vi har valgt at tage den ene række overskabe ned. 30 for at være mere præcis. Derfor valgte vi at veksle mellem knopper til skuffer og lædergreb til skabe. Det giver god dynamik, at der ikke sidder 30 ens greb og dominerer hele køkkenet.

Knopperne kan findes her, som også findes i poleret messing. Havde det ikke været for vores nye armaturer i krom, var jeg sprunget på messingudgaven prompte. Vores lædergreb findes her og kommer i flere farver og udgaver. Vi valgte sort, der matcher skuffernes knopper med kromdupper, der passer til vores armatur fra Grohe.

Det har gjort en kæmpe forskel at udskifte grebene i køkkenet, og hvis dit udgangspunkt er et lidt andet (læs: lidt pænere) end vores, så kan grebene alene gøre den store forskel.

Tjek hele udvalget fra Alt i greb ud her og se deres fine løsninger.  Et gammel kommode eller et skab på børneværelset kan også blive et helt andet møbel, hvis du skifter greb ud og evt. giver en tur med malerpenslen også.

God søndag aften.

Kh, S


 photo P1010579_zpstwnpy6ac.jpg photo P1014941_zpsgjn2bjel.jpg photo P1010580_zpsxycebrzh.jpg photo P1010582-2_zps0rbzui0j.jpg photo P1010584-2_zps56hxhae8.jpg photo P1010319_zpspjkauqu0.jpg photo P1010586-2_zpsltmgrit6.jpg


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

8 Comments

  • Tina KH 29. maj 2017 at 0:13

    Meget flot, utroligt som I har forvandlet jeres køkken:-)

    Reply
    • plummum 29. maj 2017 at 16:45

      Ja, der skete pludselig en hel del, men det trængte i den grad også. Har næsten ikke kunne holde ud at opholde mig derude, siden vi overtog huset for halvandet år siden;)

      Reply
  • a højsted 29. maj 2017 at 10:06

    Hold da op hvor er det blevet godt. Dejlige varme farver. Det har i gjort godt.

    Reply
    • plummum 29. maj 2017 at 16:44

      Tusind tak 🙂

      Reply
  • Line 29. maj 2017 at 12:03

    Hvor er lamperne fra?

    Reply
    • plummum 29. maj 2017 at 16:44

      De er fra svenske Markslöjd. Jeg kommer med et indlæg specifikt om dem en af de kommende dage 🙂

      Reply
  • Cecilie 1. juni 2017 at 11:22

    Virkelig fint!! Kunne du ved lejlighed have lyst til at vise lidt (flere) billeder fra pigernes værelser? Vi står nemlig og skal til at flytte og derfor indrette børneværelse – og jeg synes, du har så god smag!

    Reply
    • plummum 1. juni 2017 at 12:06

      Sikke en sød kommentar. Tusind tak <3 Jo, jeg vil meget gerne vise lidt mere frem af pigernes værelser også. Jeg har lige et par projekter deroppe først, men derefter kommer der helt sikkert et par indlæg 🙂

      Reply

Leave a Comment