IMG_5323

Snarligt gensyn med Mallorca

Mallorca 2013 - redigering 2017

Om en god måneds tid smutter vi en uge til lune efterårs-Mallorca, og jeg er så småt begyndt at planlægge et par aktiviteter, som vi ikke nåede, da vi besøgte øen sidst tilbage i 2013. Denne gang holder vi ferien sammen med mine forældre, som har været så elskværdige at invitere os med dem derned i et stort hus <3

Den ferieform – som vi sidst prøvede tilbage i marts på skiferien – kan noget helt særligt, fordi et hold bedsteforældre til også at tumle og lege med pigerne immervæk giver Kasper og mig en del mere frihedsfølelse, end når vi selv er on duty 24/7. I skrivende stund er jeg faktisk ved at finde ud af hvilken af Palmas fem Michelin-restauranter, jeg skal booke bord på. Kun til Kasper og mig. Råb gerne op, hvis I sidder med viden om en eller flere af dem.

Jeg har også en række steder og byer på listen, som vi enten vil gense eller besøge for første gang. Den noget hypede bjergby Deiá skal fx have et besøg – det nåede vi aldrig sidst med en 1-årig basse i rejseklapvognen.IMG_5193

Heldigvis skorter det ikke på fine Mallorca-guides hos gode bloggere og diverse rejsemedier, og senest har jeg tilføjet Emilys fine guide til min liste. ChriChri har også udgivet en insider-guide til øen, som bestemt er værd at tjekke ud, og dygtige og altid inspirerende Ditte har sandelig også en Mallorca-guide liggende. Og der findes et hav af andre guides, som du hurtigt finder ved en Google-søgning.

Men nu er vi egentlig ikke til alt for planlagte ferier, og derfor er meningen bare at leje en bil vi kan fise rundt i hele ugen for at udforske de små perler, som Mallorca kan byde på med fokus på den smukke natur og den lækre mad.

Jeg glæder mig.

Jeg har været i billedarkiverne for at finde lidt 2013-glimt fra øen frem: IMG_5215Mallorca 2013 - redigering 20172 IMG_5272 IMG_5306 IMG_5318 IMG_5323


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

No Comments

Leave a Comment