Processed with VSCO with f2 preset

Bølgegenseren. ALT hvad du skal vide.

Processed with VSCO with f2 presetI er ikke få, der reagerer, når jeg poster min nystrikkede bølgegenser på Instagram. Jeg har sjældent fået så mange private beskeder som på den. Jeg er selv blevet mere begejstret for blusen end forventet, og i dag er den på for anden gang. Den er super klædelig på kroppen, og jeg har allerede en bølgegenser mere på min strikkeliste i en lækker nude nuance.

Og her er den så. Frisk og færdig. Det har den været nogle dage nu, men jeg fik først skyllet den op i forgårs, da vanvidsweekenden tillod et kvarter til den slags.

I får lidt detaljer om projektet her, som de fleste af jer spørger om. 

Mønsteret er norsk og kan købes her. Jeg har strikket blusen i dobbelttråd Drops Air i perlegrå, som er både blødt, varmt og luftigt. Garnet ligger i den billige ende, og en bluse som min, kan blive din for cirka 300 kroner. Drops Air forhandles online mange steder til en virkelig fin pris, og jeg har brugt cirka 7,5 nøgler til min version i en strørrelse S/M.

Trøjen er desuden lynhurtig at strikke på en kæmpe pind 9, og vil du bruge garnalternativer så overvej PUS fra Du Store Alpakka eller The Petite Wool fra We Are Knitters. Især sidstnævnte findes i et væld af sprøde farver.

Vil i vide mere? Så spørg løs.

Sæt i gang.

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

29 Comments

  • Marina / cand.mor 12. september 2017 at 11:24

    Den er altså virkelig også enormt fin. Kan godt forstå al virakken 🙂 Er gået i charmeoffensiv for at få min mor til at strikke den til mig 😉

    Reply
    • plummum 12. september 2017 at 12:30

      Det lyder altså som en god plan, Marina. Den er ret så skøn 🙂

      Reply
  • Viola 12. september 2017 at 19:50

    Den er altså bare skide pæn!!! Hvor svær er den… på en skala fra 1 til 10 (hvor 1 er et halstørklæde og 10 er…øhh… et eller andet sindsygt svært… :-))

    Reply
    • plummum 13. september 2017 at 9:25

      Tak 🙂 Hahaha, det er svært at svare på. Altså. Teknikkerne, der anvendes, er ikke svære i sig selv, men mønsteret er lidt kryptisk skrevet flere steder. Så hmm. En 7’er måske 😉

      Reply
  • Helle 13. september 2017 at 9:32

    Har du ændret lidt på halsudskæringen? Som jeg har forstået opskriften, strikkes hulrækken ikke op langs halsudskæringen. Men det ser pænt ud 😊

    Reply
    • plummum 13. september 2017 at 9:41

      Ja, jeg forstod det på samme måde som dig, men jeg synes, der manglede noget, så jeg trævlede op og strikkede igen MED huller. Tror, jeg vil gøre det på samme måde næste gang.

      Reply
  • Therese 13. september 2017 at 10:02

    Den er så pæn altså. Er det M/L du har strikket? Jeg kan ikke helt lure om jeg skal lægge lidt til i bredde og længde, da jeg normalt bruger XL.
    Min mor vil gerne strikke den, så nu skal der købes labert garn 🙂

    Reply
    • plummum 13. september 2017 at 10:11

      Hvor skønt, hun vil strikke den til dig 🙂 Ja, min er str. s/m, og jeg er normalt en xs/s, og den her passer mig perfekt med det helt rette oversize snit. Hvis din mor strikker i Drops Air, så vær også opmærksom på, at garnet giver sig efter opskylning og bliver større i både krop og længde. Det er meget godt at vide fra start.

      Reply
  • Therese 13. september 2017 at 10:03

    (sorry kan se du har strikket s/m)

    Reply
    • plummum 13. september 2017 at 10:12

      😉

      Reply
  • Andrea 13. september 2017 at 10:32

    Min mor skal strikke den til meg i tåke fra Drops, men nude høres lekkert ut. Hvilket garn vil du bruke da?

    Reply
    • plummum 13. september 2017 at 13:20

      Jeg har The Petite Wool fra We Are Knitters liggende i nude 🙂

      Reply
  • Louise 13. september 2017 at 11:21

    Ej den er bare så fin og også på min strikkeliste. Har du et skud på, hvor mange ruller garn man skal bruge hvis man tager garnet fra we are knitters? Og det så hvor man strikker med to tråde?

    Jeg har også læst at der er nogen det strikker med drops andes, men er også lidt i tvivl der om, hvor meget garn der skal bruges.

    Jeg er måske en lettere øvet strikker, så håber jeg kan finde ud af den🙈

    Reply
    • plummum 13. september 2017 at 13:22

      Uh,det må du hellere spørge om i butikken mht Drops.

      Jeg strikker kun i én tråd Petite Wool fra WAK og jeg har 7 nøgler klar, som jeg endda tror, er for mange.

      Reply
  • Louise 13. september 2017 at 11:24

    Det er bare så pæn altså. Den er helt sikkert også på min liste.

    Jeg har er par spørgsmål. Jeg vil gerne strikke den i enten garnet fra weareknitters eller alternativ drops andes, som jeg har læst at der er nogen der gør. Som en der har erfaring med opskriften, har du så et skud på, hvor mange ruller garn der skal til, og skal den strikkes med dobbelt eller enkel tråd🙈?

    Jeg er kun let øvet strikker, så håber jeg kan finde ud af den 🙄🙂

    Reply
  • Ann-Sofie 14. september 2017 at 14:44

    Den er simpelthen så fin! Jeg har også netop købt garn til den – Drops air i Rose. Hvor lang tid tog det dig at strikke den?

    Reply
    • plummum 15. september 2017 at 20:02

      En god uge, tror jeg – måske to. Strikker jo generelt kun om aftenen 🙂

      Reply
  • Mine egoprojekter – plummum 16. september 2017 at 14:07

    […] Sidste færdiggjorte egoprojekt er min bølgegenser, som jeg har haft på fem gange, siden den blev færdig for en uge siden. Den er ret perfekt og vanvittigt populær blandt instastrikkerne. Find mønster her og alt du har brug for at vide om den her.  […]

    Reply
  • Elisabeth 20. september 2017 at 15:24

    Hei! Så fin din genser ble!! Jeg har begynt på genser selv men syntes oppskriften er litt merkelig skrevet, så forstår ikke alt.. Kan du være så snill å forklare meg hva jeg skal gjøre etter omgang 4? 😬 Jeg skal nå gjenta omg 3 og 4, og skjønner ikke helt denne setningen “gjenta omgang 3 og 4 til det har blitt felt tre vridd r sammen tre ganger siden forrige hullrad”… Føler meg dum som ikke forstår :/ hehe

    Reply
    • plummum 20. september 2017 at 15:28

      Du er bestemt ikke dum. Opskriften er lidt kryptisk. Én mønsterrapport består af følgende omgang (efter omg. 1)
      Hulrække
      Omg. 2
      Omg. 3
      Omg. 4
      Omg. 3
      Omg. 4
      Omg. 3
      Omg. 4

      Giver det mening? 🙂

      Reply
      • Elisabeth 20. september 2017 at 16:37

        Åh ja, tusen takk for hjelpen 😊😊

        Reply
  • Fidget spinners for mødre? | Dorte Bak 23. september 2017 at 15:31

    […] jeg tænker på at lave til pigerne på et tidspunkt. Inden da overvejer, om jeg skal springe ud i bølgegenseren, som så mange instagrammere efterhånden har strikket sig igennem – jeg er lidt nervøs ved […]

    Reply
  • linda 23. september 2017 at 17:34

    din er blevet fin. Jeg synes at opskriften er noget kryptisk og er nu nået til at skulle lukke af til ærmetop. Forstår ikke helt forklaringen- skal arbejdet deles, eller bare strikkes frem og tilbage med alle masker på pinden? og betyder i hver side , i hver side af markøren i begyndelsen af omgangen?Tak for hjælpen!

    Reply
    • plummum 23. september 2017 at 19:50

      Yes, arbejdet skal deles i for- og bagstykke, som så strikkes frem og tilbage hver for sig. ‘I hver side’ er så i beg. og slutning af hver pind.

      Reply
  • Elise 26. september 2017 at 8:19

    Hej plummum.
    Hvor er den flot!
    Ifht den du har strikket, brugte du kun nr 9 pinde eller også 8 som i opskriften?
    Og ændrede du på andet end ved halsen, særligt længde og ærmelængde? Synes nemlig din ser perfekt ud i faconen:-)

    Reply
    • plummum 26. september 2017 at 10:23

      Hej Elise, Ja jeg brugte både pind 8 og 9. Jeg strikkede vist en rapport mere i længden på kroppen, så jeg fik i alt 7 bølger før arbejdet deles. Og ellers ændrede jeg ikke noget udover halsen 🙂

      Reply
      • Elise 26. september 2017 at 11:38

        Super tak:-) Ifht pindene(strikker ikke selv så måske dumt spg) men skal man både bruge str 8 og 9 i både 40 og 80 cm eller kan man nøjes med kun at købe pindene i 80 cm længde?

        Reply
        • plummum 26. september 2017 at 13:01

          Jeg brugte faktisk kun 60 cm i både str. 8 og 9, og det gik helt fint 🙂 Og nej, hvis I køber både 40 og 80 cm, så er det kun til pind 9, at begge længder behøves. Pind 8 bruges kun til ribben.

          Reply
          • Elise 26. september 2017 at 14:02

            Tak for hjælpen:-)!

Leave a Comment