P1011281

Opskrift på perfekt sensommerhygge

P1011307Luften er stadig lun, solen står lavt og giver det der helt specielle bløde, gyldne sensommerlys, æbletræerne bugner allerede af sprøde grønne æbler, jordbærplanterne strutter som aldrig før trods fraværet af jordbær og tallerkensmækkerne i højbedet er vokset udover egne grænser – haven danser sin sidste pragtdans, før den for alvor lukker ned og går i hi for det kolde efterår og den frosne vinter.

Trods massive regnmængder formåede vi faktisk at opholde os ude i mange timer både lørdag og søndag. Vi er så småt ved at gøre haven vinterklar; visne blomster blev fjernet og skur og garage sorteret og ryddet op – kæmpe arbejde i øvrigt, når det flyder med byggematerialer alle steder. Det er vores første weekend hjemme i huset, hvor vi ikke havde skrappe deadlines og vilde byggeprojekter hængende over hovedet. Den første (!) weekend i snart to år, hvor vi kunne tage alt i et moderat tempo. Det gjorde godt, og jeg har for en gangs skyld opbygget energi og overskud over de sidste to dage. Præcis som det er tiltænkt med sådan en weekend.

Begge dage bagte vi snobrød i vores gamle stenovn i haven med langtidshævet snobrødsdej og små pøller i midten. Sindssygt hyggeligt og autentisk, og mit hår stinker stadig af spejderlejr. Jeg brugte denne opskrift på dej med egne modifikationer.

Weekenden har været god ved os. Næsten uden planer på forhånd. Med ro, udeliv og hygge. Ret banalt, men en af de bedste opskrifter på perfekt sensommerhygge.

Klem, S

P1011281P1011310 P1011304 P1011299 P1011294 P1011293 P1011286 P1011277 P1011275 P1011273 P1011272


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

No Comments

Leave a Comment