P1011494

Jeg behøver ikke så meget søvn, som jeg engang troede

— SPONSORERET AF SENGESPECIALISTEN OG AUPING —

P1011494

Engang troede jeg, at jeg ikke kunne fungere optimalt, hvis jeg ikke de fleste nætter fik mine 8 til 9 timers søvn. Jeg elskede og elsker min nattesøvn, og min største bekymring, før jeg blev mor for 5,5 år siden var, hvordan skulle jeg klare at miste så store dele af min nattesøvn på permanent basis.

Men god nattesøvn for mig, handler ikke kun om antallet af søvntimer, men også om komfort. Jeg skal ligge godt, når jeg endelig får lov at ligge i min seng. Og jeg vil nødigt gå på kompromis med min sengs størrelse eller kvalitet.

Jeg er ikke blevet sindssyg

Nu er der gået over fem år, siden de famøse søvntanker fyldte godt op i mit hoved, og jeg er blevet to børn rigere. Og en hulens masse nattesøvn fattigere i forhold til kadencen tidligere. Jeg fungerer stadig og er hverken blevet sindssyg eller en omvandrende zombie. Og sådan er det så smukt indrettet, at selv en søvnnarkoman som mig, faktisk kan klare sig med betydeligt meget mindre søvn, når først de unger ser dagens lys.

Men nok kan jeg undvære en del søvntimer per nat i forhold til tidligere, men så snart, jeg ikke overholder mine ’nye sovetider’, der måske løber fra klokken 23-24 til kl. 6:30, er den gal. Somme tider prioriterer jeg min voksentid så højt om aftenen, at jeg kommer alt for sent i seng. En samtale med Kasper var mere spændende end dynerne, jeg kunne ikke lægge strikke tøjet fra mig, en Netflix-serie virkede pludselig som en magnet eller en date med min veninde trak ud. Der er mange faktorer, der kan gøre indhug i min nattesøvn.P1011500

Vågner med tømmermænd i kroppen trods fraværet af alkohol

Det er ok engang imellem at gå på kompromis med søvnen, men jeg vågner op med ‘tømmermænd’ i kroppen de dage trods fraværet af alkohol – lettere deprimeret og grådlabil – og det forfølger mig som en tung skygge resten af dagen. Gode stabile søvnrytmer er alfa omega – så gode og stabile de nu engang kan være i et børnefamiliehjem.

På grund af vores ret ifavnske opdragelsesmetoder og væren med pigerne, havner vi ofte fire i dobbeltsengen i løbet ad natten. Samsovning hitter. Derfor købte vi for et par år tilbage en ret stor seng, og det gjorde en kæmpe forskel at rykke fra 140-sengen. Det var første skridt mod bedre søvn med småbørn. Nu overvejer vi endda en endnu større seng. Vi skal have ny seng fra Auping, og et besøg hos Sengespecialisten efter vores ferie på Mallorca, skal hjælpe os med at finde ud af, hvad vi specifikt har brug for.P1013729

Ro og harmoni i soveværelset

De sparsomme timer jeg ligger i min seng (som samlet tæller godt og vel 1/3 af hele vores liv), skal jeg dæleme også ligge godt. Min ’midt i 30’erne-krop’ kan ikke længere tage til takke med dårlig sengekomfort. Madrassen skal hverken være for blød eller for hård, sengens størrelse skal være perfekt, og den må gerne være smuk at se på, så soveværelset er det rum i huset, der emmer af ro og harmoni – et af fundamenterne for en god nats søvn uden stress.

Jeg glæder mig til at se nærmere på vores ’rigtige voksenseng’ ganske snart.P1013737

Hvilken seng har I selv? Og hvad er en god nattesøvn for jer?


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

2 Comments

  • Marlene Høj 20. oktober 2017 at 21:04

    Vi har investeret i en kontinentalseng tidligere på året… Og det er bare det bedste 🙂 Jeg har sjældent ondt i ryggen eller lænden på trods af mit arbejde som social- og sundhedsassistent på et plejecenter. Vores seng er 180 cm bred og den er tilpas bred, men det fungerer ikke for min kæreste, hvis en af børnene også sover der; han vågner let.

    Reply
  • Søvn er lige så vigtigt som mad – plummum 19. november 2017 at 16:59

    […] For et par uger siden handlede det om søvn, eller mere specifikt om den søvn, der i disse år er en reel mangelvare i mit liv. Men i bund og grund er det efterhånden min egen skyld, når timerne på søvnkontoen går helt i bund og mit overskud i dagtimerne ligeså. […]

    Reply

Leave a Comment