Vi nærmer os julemåneden med vældigt hastige skridt, og den ene af mine to piger er allerede i fuld gang med at planlægge, hvad vi skal bage i køkkenet, kreere af dekorationer, lave af julepynt osv. Jeg holder dog hesten lidt endnu. For mig er det for tidligt at tage hul på den jul allerede i start november. Jeg vil helst ikke udvande de hyggelige traditioner.
Men jeg har fundet lidt inspiration frem, som I også kan få gavn af.
Hvor meget jeg reelt når af det, jeg gerne vil, må tiden vise, men her er lidt fra min madliste.
Salte karameller
Jeg vil gerne nå at lave en stor omgang saltkarameller igen. Jeg fik aldrig delt min opskrift med jer sidste år, men det vil jeg råde bod på ganske snart, hvor jeg smider en opskrift på bloggen. De var meget populære i den lille familie og hos alle julegæsterne også. Faktisk var de vanedannende lækre.
Stay tuned.
Brændte mandler med kanel
Brændte mandler skal det også blive til. De er nemme og hurtige at lave og perfekte at have stående længe i skabet, så de er lige til at tage frem, når de skal bruges. Mandlerne er desuden super dekorative og endda en fin og lækker lille værtindegave her op mod jul.
Julekagen, der er proppet med krydderier
Min krydderjulekage står også højt på min ønskeliste over julebagværk i år. Det er en tung og svampet kage, der emmer af jul i både udseende og duft i min optik. Den bliver bedre og bedre for hver dag, der går, og derfor er den perfekt at bage et par dage før gæsternes ankomst – vent dog med toppingen til lige før servering.
Værsågod 🙂
Hvad har I på planlægningslisten i år. Del meget gerne ud af opskrifter og links, så vi kan inspirere hinanden.
Tak, fordi du læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'.
Herhjemme har vi også nogle faste indslag og forsøger at prøve et par nye ting hvert år. Gengangerne er saltede ristede mandler, brunkage-daddelkugler, brunkager med huller og snor til juletræet og som bordkort med navne skrevet i glasur, rocket road og mandler betrukket med hvid chokolade og trillet i lakridspulver.
Uhm, det lyder lækkert og ambitiøst, og jeg har lyst til at kopiere det hele 🙂 Måske skulle jeg alligevel starte lidt før december med det hele.
Deler gerne fremgangsmåder? Til brunkagerne køber jeg en krydderblandning og følger opskriften på pakken -så nemt.
Saltede mandler har jeg tyvstjålet fra Susan:
http://levsundt.com/mandler-vaegttab/
Brunkage-daddelkugler:
1/3 af af indholdet i en pakke brunkagekrydderi
200gr stenfri dadler
1/2 dl havregryn
1/2dl mandelmel
1dl finthakkede mandler
1/2dl kakao
2spsk koldt vand
Blendes, trilles til kugler, vendes i havregryn/kokos/kakao/finthakkede mandler
Rocky Road:
Mandler/hasselnødder/valnødder/pekannødder
Små skumfiduser
Sultanarosiner
Digestivekiks i mindre stykker
Smeltet mørk chokolade
Det hele vendes sammen i en skål og hældes ud på bagepapir. Køles ned og skæres/brækkes i mundrettedtykker.
Lakridmandler:
Mandler
Hvid chokolade
Lakridspulver jeg bruger helst det fine lakrids støv fra Johan Bülow
Mandlerne dyppes i hvid chokolade og køler af på bagepapir indtil chokoladen er størknet og trilles i lakridspulver
Du glemte opskriften på saltkarameller, elsker dem nemlig.
My mistake – havde formuleret mig lidt uklart, men det er rettet nu. Opskriften kommer snart på bloggen 🙂
[…] svært ved at holde mig i skindet, når jeg dels har et par piger, der konstant taler om julen, og når jeg dels selv finder gamle juleopskrifter frem fra bloggens arkiver. Og når der så tilmed dumper en ny juleopskriftbog ind i postkassen med opskrifter på 24 […]
Hej, jeg synes ikke lige jeg kan finde opskriften på saltkarameller? Mvh Sissel