P1011558-2

Besøg Deiá – kunstnernes by

P1011560-2 Mens jeg stadig redigerer mine 200 plus billeder fra Mallorca, skal I få et glimt af lille, smukke Deiá, der ligger midt i bjergene i cirka 600 meters højde ved Mallorcas vestkyst stik nord for Palma. Deiá er kendt som en kusntnerby, hvor flere store musikere og forfattere har slået (og slår) deres folder. Og wauw, hvor kunne jeg godt forelske mig hovedkulds i den lille fine perle af en bjergby.

Byen stod allerøverst på min to-do liste over planer for Mallorca-ugen denne gang. Desværre tog vi af sted på et dumt tidspunkt, hvor vi allerede havde været flere timer på farten og med et sygt ældstebarn. Derfor nåede vi kun at snuse til stemningen og de smukke omgivelser i små to timer, før vi måtte kapitulere og vende bilen hjem igen til modsatte kyst. Men vi vender tilbage – ingen tvivl om det.

Deiá skal også opleves på gåben, så man ikke misser de små fine detaljer, der er allestedsnærværende, midt i det maleriske bjerglandskab. Desuden er det ikke alle steder helt nemt at svinge bilen rundt i de smalle gader på stejle skråninger.
Processed with VSCO with f2 preset

Deiá flyder over med fine farvede blomster, citrus- og oliventræer og pæne bygninger med små finurlige vinduer og jeg kunne have gået helt bananas med min Instagram-linse. Det undlod jeg dog til fordel for familienærværet.

Havde vi haft længere tid i Deiá, ville vi have nydt en kaffe eller et måltid mad på en af restauranterne. I stedet gik vi en kort tur, hvor min mor blandt andet købte hjemmelavet appelsinmarmelade fra en sød kvinde, der selv lavede og solgte marmeladen. Den smagte så skønt, og jeg fortrød ret kraftigt, at jeg ikke selv købte et glas med hjem til Danmark.

Næste gang på Mallorca skal vi tilbage til Deiá igen, og jeg er klar til at booke et par overnatninger i den spændende bjergby.

Jeg vender tilbage med meget mere Mallorca, når billedredigeringen når sin ende. Det er helt skørt, at det kan tage så lang tid at komme igennem en række billeder, men når tiden til den slags er knap, må jeg redigere i etapper lidt hist og her.

God onsdag.

P1011558-2 P1011561-3 P1011563-2 P1011567-2


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

No Comments

Leave a Comment