Processed with VSCO with f2 preset

Spiselig julepynt og juletraditioner

Processed with VSCO with f2 preset

— Bog sendt som anmeldereksemplar —

Jeg proklamerede for et par dage siden, at det der med jul gerne må vente til december for mit eget vedkommende, men jeg får mulighvis svært ved at holde mig i skindet, når jeg dels har et par piger, der konstant taler om julen, og når jeg dels selv finder gamle juleopskrifter frem fra bloggens arkiver. Og når der så tilmed dumper en ny juleopskriftbog ind i postkassen med opskrifter på 24 forskellige slags spiselig julepynt. Ja, så er vi ved at være dér, hvor jeg smutter i køkkenet for at tyvstarte. Bare lidt. 

Tobias’ jul, hedder den nye opskriftbog, og den er skabt af kagekunstneren Tobias Hamann (vinder af Den store bagedyst i 2014). Den indeholder opskrifter på alt fra et kalenderlys i chokolade, en julestjerne i sukker til træets top til smukt glaserede pærer på pind.

Tobias er vokset op på en juletræsfarm i de midtjyske skove, og hvem bedre end ham, kan kreere en bog fyldt med smukke juleopskrifter? Hver opskrift er næsten et lille kunstværk, og selvom de ser avancerede ud, så lover bogen, at det er nemt at gå til.

De små Hjerte-calissons med royal icing på toppen, som ses på billedet herunder, lå i min postkasse sammen med bogen, og de er vanedannende lækre. Små våde orange-marcipanbidder med sprød bund og top. De fik hurtigt ben at gå på, og det er netop dem, jeg har i sinde at juletyvstarte med.

I år skal pigerne have en julesok hver nede i stuen, og de skal indeholde en lille overraskelse i form af hjemmebag hver eneste dag. Den idé låner vi fra Tobias’ barndom. Det er den fineste tradition, som jeg gerne vil tage til mig. Vi kører igen i år ikke med 24 kalendergaver til hver af pigerne, men holder det til fire adventsgaver, som er alt rigeligt. Men en sok med en lillebitte kage i hver morgen. Dét er en skøn ide.

I kan finde ‘Tobias’ jul’ her til kun 135 kr. (reklamelink).

Processed with VSCO with f2 preset


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

No Comments

Leave a Comment