Processed with VSCO with b1 preset

Søvn er lige så vigtigt som mad

Processed with VSCO with b1 presetSponsoreretFor et par uger siden handlede det om søvn, eller mere specifikt om den søvn, der i disse år er en reel mangelvare i mit liv. Men i bund og grund er det efterhånden min egen skyld, når timerne på søvnkontoen går helt i bund og mit overskud i dagtimerne ligeså.

Prioritering

Vi har stadig vores vanvidsnætter, helt bestemt, men vi har også to piger, der de fleste nætter sover igennem uden at vågne en gang i timen som førhen for at kræve ekstra kram og nærvær. De sover. Ofte nærmest 12 timer i træk. Men jeg er dårlig til det. Dårlig til at prioritere min søvn og de ekstra timer, jeg kunne få i sengen, hvis jeg bare en gang imellem tillod mig at lade mig rive med af trætheden. Jeg kunne fx sove samtidig med pigerne ved 19-20-tiden og få en dejlig lang lur, som jeg har brug for.

Kronisk FOMO

Jeg lider af kronisk FOMO. Tænk hvis jeg mistede to timer på daglig basis ved at give mig selv hen til søvnen en smule tidligere end vanligt. For et par dage siden, faldt jeg i søvn under putning, men inden søvnen fik taget i mig, havde jeg naturligvis sat min vækkealarm til kl. 21:30, så jeg ikke ville sove hele aftenen væk. Ikke fordi jeg den aften havde noget presserende at ordne, men jeg ville have et par aftentimer alene. Bare mig i mit selskab, som på andre måder giver så meget på energikontoen.

Det er ikke konstruktivt. Den er jeg helt med på. Træthedstågerne ligger som et kronisk tæppe over mig som et livsvilkår, jeg for længst har accepteret og i øvrigt sagtens kan navigere i. Men sundt. Det tror jeg næppe, det er. Vidste I, at søvnberøvelse er og var en udbredt torturmetode ved afhøring af fanger? Jeg er SÅ meget med på, at (også) den form for tortur må være umådelig grusom og effektiv.

Manglende søvn kan føre til svækket immunforsvar, forhøjet blodtryk, stress, fedme og hjertesygdomme, slår søvnforskerne gang på gang fast, og en hurtig googling på emnet, fortæller dig også hurtigt, at søvn er ligeså vigtigt for dig som indtaget af den rette mad.

En opgave til mig selv

Jeg giver mig selv en lille opgave, som I sandsynligvis er flere, der burde springe med på. Én gang ugentligt vil jeg give mig selv lov til at sove fra putning af pigerne ved 19:30-tiden til alarmen ringer igen 6:30 næste morgen. Vil I være med på den? Eller har I så meget styr på jeres egne nattetimer, at det ikke er nødvendigt?

Giv søvnen gode rammer

Og søvnen kræver som bekendt gode rammer, hvorfor IKEA-sengen, som vi lavede et hack på sidste år, skal skiftes ud med en Auping. Jeg var forbi Sengespecialisten på Frederiksberg i sidste uge for at vælge alt fra tekstil til sengen over madrassens hårdhed til sengens højde etc. Med kyndig vejledning fra en af sengespecialisterne var det ingen sag at vælge sengens karakteristika. Eller, det vil sige. Én ting var svær, og jeg er endnu ikke blevet enig med mig selv. Hvilken farve skal sengen have? Jeg er til farver og spræl, det ved mange af jer allerede. Men skal en seng af den kaliber, der immervæk kommer til at stå i soveværelset i mange år fra nu, ikke være mere klassisk og afdæmpet? Nja, vel? Ikke i mit hjem. Jeg tror, jeg går med det rosa sengegærde og den vinrøde sengeboks i et smukt vævet uldstof som var min allerførste indskydelse.

Jeg kommer snart med tips til valg af den rette seng på baggrund af den erfaring, jeg selv har gjort mig de sidste par uger.

Stay tuned og sov godt.

P1011720 Vores kommende seng ses på billedet i en lys grå udgave. Det er en Auping Original Box.
P1011721Der var et hav af muligheder for tekstiler og farver. Ikke et helt nemt valg. P1011727Jeg endte med at vælge mellem disse uldstoffer, hvis vævning er super smuk og klassisk.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

2 Comments

  • Martin J 23. november 2017 at 9:08

    Det er kvalitet de sælger der, tag det fra en fagmand

    Reply
  • Michelle 2. december 2017 at 16:29

    Tusind for et super indlæg. Manden og jeg har også købt en seng fra Auping og vi er henrykt. Vi er flere gange blevet i sengen en hel dag bare for at hygge og slappe af og her er sengen og helt perfekt. Kun positive ting fra min side.

    Reply

Leave a Comment