P1011810

En ikke klassisk adventskrans

P1011813Det er på tide at vise årets adventskrans, så jeg kan være heldig at nå at inspirere et par stykker af jer. Jeg fik mange søde kommentarer til kransen på Instagram, og den tåler bestemt også en deling her.

Vores krans i år er ikke en klassisk julekrans med gran og sløjfer. I stedet kunne kransen gøre det ligeså godt om sommeren i en anden kontekst. Til gengæld er kransen fuldkommen tro mod mig og mine præferencer – delikat blomsterflor og en smule nordisk grønt. Kransen mangler blot fire lys for at være klar til på søndag, og jeg håber, at jeg kan snige mine to piger med ud i regnvejret i dag for at erhverve dem. Jeg vil i øvrigt gerne gå all in på de rosa toner, og jeg overvejer fire rosa bloklys, som jeg selv monterer spyd på. 

P1011810Jeg fik ikke taget billeder af binde-processen, da det fine dagslys manglede, men det er en easy peasy fremgangsmåde, du skal følge for at nå i mål.

Du skal bruge: 

  • Krans af halm
  • Ståltråd (gerne grønt)
  • Ranker af vedbend (evt. også blomster fra vedbend, som stikkes ind hist og her, når kransen er færdigbundet)
  • Hortensia (jeg brugte cirka 5 store skærme, som skal deles )

Jeg startede med at binde en lang ranke af vedbend fra haven rundt om min halmkrans med grøn ståltråd, så lidt af kransen allerede var dækket, før jeg begyndte med hortensiaen. Hortensiaskærmene deles i mindre buketter som bindes rundt om hele kransen med ståltråden. Sørg for at skjule stilkene hele tiden, og husk at dække både midten og inderside og yderside. Kør således tre gange rundt om kransen.

Når hortensiaen er brugt op, kan du dække hullerne med små stilke af vedbend, som fuldender looket. Og det var faktisk det.

Et voilà.

Du kan naturligvis gøre kransen meget vildere end min, men i år gik jeg efter det simple delikate look. Det kunne være fint fx også at bruge blade og bær fra kristtorn, som i en ruf vil gøre kransen meget mere ‘klassisk julet’. Prøv dig frem og leg med forskellige udtryk. Det er tilladt at blande stilarter, som skaber det finurlige og personlige udtryk.

Hortensia er i øvrigt også smuk, når den tørrer ud, og det er jeg stor fan af. Sidste år var adventskransen så tør den 4. søndag i advent, at den ikke længere var særlig smuk at have stående i stuen.

Hvordan ser jeres krans ud i år? Del meget gerne inspiration med mig.P1011816 P1011815 P1011814 P1011811

P.s. ældstens cool kjole på øverste billeder er fra KnastbyKrutter.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

3 Comments

  • Anita 28. november 2017 at 11:55

    Hvor ER den bare smuk Signe. Du er simpelthen så dygtig og omhyggelig med hvad du giver i kast med 💖

    Reply
    • plummum 28. november 2017 at 11:58

      Ej, tusind tusind tak altså? ❤️

      Reply
  • Inspiration til den grønne adventskrans – plummum 29. november 2017 at 8:09

    […] I går delte jeg vores ikke så julede blomsteradventskrans med jer. Den kan I se her.  […]

    Reply

Leave a Comment