P1011870-2

It’s beginning to look a lot like christmas

P1011850-2-2

Vi juler i det lille hjem, og indtil nu er vi vist rimelig godt med, men kender jeg mig selv ret, så skal vi nok nå at få travlt med alskens gøremål/aktiviteter/traditioner lige før målstregen.

  • Det lille juletræ er på plads MED pynt. Pynt, som senere skal flyttes over på det store juletræ, når det er i hus. Vi mangler en del hængepynt stadig til at fylde sådan et træ, selvom jeg køber en smule hele tiden. Sidste år var træet noget tomt at se på juleaften, og sådan bliver det vist et par år endnu. Men pyt. De første glaskugler er i øvrigt allerede smadret. Det skete i morges. Det er svært at lade sådanne fine, glimtende sager hænge, når man blot er 2 år (ok, snart 3 år, men det er stadig svært).

  • Husnissen er begyndt at røre på sig oppe på loftet igen. Ingen ser ham. Og vi har ingen små finurlige nissedøre, som Instagram stadig flyder over med med. Men han driller os og hygger om os. Lægger breve, flytter rundt på møblerne i stuen, giver os lækkerier og andre søde og drilagtige ting. I går havde han sågar været i H&M og købe umanerligt pæne pony-futter til hver af pigerne.
  • Vi bager pebernødder. Kasper lavede en ordentlig portion dej i går med begge piger. Nu har vi en fyldt kagedåse med de små krydrede lækkerbidder OG en stor klump dej i fryseren, som vi kan gøre brug af, når vi kommer lidt tættere på den 24. december.
  • Vi pynter op. Stuen er delvist dekoreret. Jeg tager det altid i etaper. Kan åbenbart bedre kapere julepynten, når den kommer gradvist. Selvom det er vildt hyggeligt med den oppyntning, så roder det en smule i mit hoved, at der er dikkedarer alle mulige steder. Kender I den følelse?
  • Vi laver dekorationer. Sidste weekend lavede vi hele fem af slagsen, hvoraf kun én er kommet ind endnu. De andre får også sin plads snart. Jeg mangler lidt glimmerdyr til dekorationerne. Det har pigerne efterlyst, og jeg bøjer mig for deres ønsker. Må indrømme, at jeg selv er til fals for juleglimmeruniverset i år.

Og så mangler jeg stadig 117 andre ting, før vi kan være juleværter igen. Men ærligt, så gider jeg ikke sætte barren et sted, hvor jeg får pres af, den er placeret. Jeg prøver at tage den nogenlunde med ro, selvom jeg allerhelst ville servere et kage- og konfektbord, der gjorde selv en sønderjyde misundelig.

Processed with VSCO with f2 preset
P1011863-2


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

No Comments

Leave a Comment